mandag den 23. september 2013

Appreciative inquiry (AI)


Indlægget er redigeret og flyttet til egen hjemmeside: www.d-leth.dk.

Startskudet til Appreciative Inquiry (AI) – (anerkendende undersøgelse) udspringer af David Cooperriders Ph.D afhandling, hvor han i stedet for at undersøge en organisations svagheder besluttede sig for at undersøge dens styrker.

Hans Ph.D. afhandling resulterede blandt andet i arbejdet med 4D modellen. En model som kan anvendes på både organisationer og individer. 4D modellen kan anvendes i personlig udvikling fordi den ikke er en omgang flippet omgang hippie drømmesnak, men en systematisk måde at bruge vores styrker og positive erfaringer fra fortiden i samspil med vores forventninger til fremtiden.







Affirmative topic

Før man går i gang med 4D modellen skal man vælge det som Cooperrider kalder et affirmative topic – bekræftende emne. Dette emne bliver det som hele den videre proces tager udgangspunkt i og forsøger at komme i retning af. Da det er Cooperriders tese, at det vi løbende stiller spørgsmålstegn til og om, også er det, vi vokser henimod, er det vigtigt, at det bekræftende emne er positivt formuleret.

Hjælp til affirmative topic:

Når du forestiller dig din fremtid, hvad håber du så virkelig på?

Hvilke drømme har du for fremtiden?

Hvis du skulle ønske dig tingene helt anderledes og positive, hvad ville du så ønske fremadrettet?

Desire

Hvad er det der virker for os selv. Vi skal blive opmærksomme på og undersøge, hvad det er, vi allerede gør, som virker, for herefter at kunne gøre mere af dette.

Ved at indse, at vi allerede gør en masse gode ting for os selv, bliver vi bestyrket i troen på os selv, og ved at indse, hvilke konkrete ting vi gør, som er særligt effektive, får vi udpeget den hurtige vej til vores drømme.

Hjælp til desire:

I forhold til affirmative topic – hvad er så din største succes?

Var der særlige omstændigheder, der muliggjorde succeserne?

Hvad gjorde du, som skabte succeserne?

Dream

Her handler det om at gøre drømmene konkrete.


Cooperriders tese er, at de forestillinger, vi har om fremtiden, vækker vores handlinger i nutiden, så derfor er disse forestillinger værd at undersøge nærmere. Både vores selvopfattelse, præstationer og udvikling er påvirket af, hvilken fremtid vi forestiller os.

Hjælp til dream:

I forhold til bekræftende emne – hvad håber du så på?

Hvordan vil det se ud, når du lykkes med dine forhåbninger?

Prøv at beskrive en hverdags situation, hvor det allerede er virkelighed?






Design

Nu har vi et godt udgangspunkt for at designe, hvordan drømmene bliver til virkelighed.

Design fasen er særlig vigtig, for det er her, drømmene skal forbindes med nogle konkrete handlinger, som du skal foretage dig, og som, gør at drømmene realiseres.

Det er vigtig, at du i denne fase ikke taber drømmen af syne, når du udtænker handlemuligheder.  Et godt signal herpå er dit energiniveau ifm. besvarelsen af hjælpen i design fasen. Er du fuld af energi og motiveret. Så er du på rette vej.

Hjælp til design:


Hvis du skal lykkes med dine forhåbninger, hvilke ting er du så nød til at ændre?

Hvis dine håb skal indfries, hvilke ting har du så brug for at lære?

Hvis dine drømme skal blive til virkelighed, hvad er så særligt vigtigt at gøre?

Hvad skal du især arbejde på, hvis du vil realisere dine drømme?

Når du forestiller dig dine drømme og tænker på det, du allerede gør, som virker,
hvad er så det vigtigste, du kunne gå i gang med?

Destiny

Her skulle vi gerne være på et stadie, hvor vi skal have frigivet så meget energi i vores person, at vi nu kan realisere vores skæbne.


Denne fase handler om at realisere sine drømme, men i AI tror man på, at det først og fremmest sker ved at fokusere på sin lyst og passion.

Hjælp til destiny:

Hvordan kan du gøre mere af det, som allerede virker for dig?

Hvor er den stærkeste lys og motivation til at gøre det?

Hvilke spørgsmål vil være vigtige for dig at undersøge nærmere?



Livshjulet.

her er et værktøj, der med 8 niveauer kan synliggøre, hvad du skal arbejde med i din personlige udvikling. Jo mere komplet livshjulet er des større er din lykke.

Så prøv at udfylde de 8 værdier og se din egen lykketilstand:
- fysiske rammer (bolig, etc.)
- helbred
- karriere- personlig udvikling- relationer (familie, venner og kolleger)- parforhold og kærlighed- økonomi- sjov og fritid

Du kan skifte de 8 elementer efter præcis de elementer af dit liv som er vigtigst for dig.


Scor punkterne efter nøje refleksion med en score på 1-10, hvor 1 er ret utilfredsstilende og 10 er super. 



Livshjulet er et glimrende værktøj til at tage temperaturen på din lykke. 




-----

Inspiration og værktøjer

Joharis Vindue
http://dennisleth.blogspot.dk/2013/10/joharis-vindue.html

Coordinated Management of Meaning

http://dennisleth.blogspot.dk/2013/10/coordinated-management-of-meaning-cmm.html


Livshjulet
http://dennisleth.blogspot.dk/2013/09/livshjulet.html

Appreciative Inquiry
http://dennisleth.blogspot.dk/2013/09/appreciative-inquiry-ai.html

Anerkendende principper - læsning af følelser
http://dennisleth.blogspot.dk/2013/09/anerkendende-principper-lsning-af.html

Udvikling i et systemteoretisk perspektiv
http://dennisleth.blogspot.dk/2013/09/udvikling-i-et-systemisk-teoretisk.html

Socialkonstruktivistisk inspiration til refleksion
http://dennisleth.blogspot.dk/2013/09/socialkonstruktionistisk-inspiration.html

Tillid og troværdighed

http://dennisleth.blogspot.dk/2014/01/tillid-og-trovrdighed.html

Socialkonstruktionistisk inspiration til refleksion.

Indlægget er redigeret og flyttet til egen hjemmeside: www.d-leth.dk.


Ord, som individer anvender med hinanden, får først deres betydning gennem den relation, de har til hinanden som individer.

Ord og tale skaber vores virkelighed og dermed de 'lokale sandheder'*, vi udvikler om vores virkelighed.

Når ord og tale skaber én virkelighed kan 2 personer sammen også skabe en anden og ny virkelighed med hinanden.

Problemer i relationer opstår, når 'lokale'** udgaver af sandheden gøres til en universel virkelighed."

* sandheden mellem 2 personer. Kan ikke genfortælles til tredjeperson eller opfattes/bedømmes af omverdenen.

** intrapsykisk eller mellem 2 individer.

Kilde: 
Kenneth Gergen - En invitation til socialkonstruktion
(2. udgave 2012 - København: Mindspace)

Reinhard Stelter - Tredje Generations Coaching
(1. udgave 2012 - Dansk Psykologisk Forlag)

Så ønsker du dig en anden og ny virkelighed (fortælling om dig selv) er du nød til dialog. Ikke bare med din(-e) nærmeste, men med alle dine relationer. Du kan som person ikke lukke dig inde i dig selv og arbejde dig til en anden og ny virkelighed. Uanset hvor meget du skulle forandre dig.

-----

Inspiration og værktøjer

Joharis Vindue
http://dennisleth.blogspot.dk/2013/10/joharis-vindue.html

Coordinated Management of Meaning

http://dennisleth.blogspot.dk/2013/10/coordinated-management-of-meaning-cmm.html


Livshjulet
http://dennisleth.blogspot.dk/2013/09/livshjulet.html

Appreciative Inquiry
http://dennisleth.blogspot.dk/2013/09/appreciative-inquiry-ai.html

Anerkendende principper - læsning af følelser
http://dennisleth.blogspot.dk/2013/09/anerkendende-principper-lsning-af.html

Udvikling i et systemteoretisk perspektiv
http://dennisleth.blogspot.dk/2013/09/udvikling-i-et-systemisk-teoretisk.html

Socialkonstruktivistisk inspiration til refleksion
http://dennisleth.blogspot.dk/2013/09/socialkonstruktionistisk-inspiration.html

Tillid og troværdighed
http://dennisleth.blogspot.dk/2014/01/tillid-og-trovrdighed.html

søndag den 22. september 2013

Intensiv terapi #2

Dette indlæg burde jo egentlig samle op på dagens terapi. Det kommer den så ikke til. Det eneste jeg vil tillade mig at inkludere læseren i er, at min mentale styrke her til eftermiddag af 3 omgange (kl. 13, 15 og 16) blev målt til over 9. Dette til trods for at psykologen gjorde alt for at rykke mig ud af balance.

Det skal siges, at det var en fornøjelse at være igennem weekendens terapi. Ikke bare fordi jeg personligt rykkede mig helt vildt. Men fordi jeg også så de andre deltagere vokse med opgaven. Vi har fået et slags skæbne fællesskab. Dermed ikke sagt, at jeg vil møde dem i fremtiden, for det tror jeg ikke kommer til at ske (for det første fordi vi kun kender hinandens fornavne og dermed skal være opsøgende). Men vi kender nu hinanden på godt og ondt. Og skulle vi tilfældig mødes på åben gade så ville vi have den største respekt for hinanden.

Ovenpå weekendens terapi går jeg motiveret videre med min psykologiske udvikling. Målet er at komme så tæt på en mental styrke på 10 som overhovedet muligt. Nu tror jeg så også på det kan lade sig gøre, og jeg tænker ikke udfordringen er uoverkommelig. Tværtimod så er jeg begyndt at have følelsen af at de kommende 10 1-1 sessioner vil være overflødige. JA, JA. Ved godt at højt at flyve er dybt at falde. Så går ligeså motiveret ind til de sessioner som til alt andet jeg har kastet mig selv ud i de sidste 3 måneder.

Jeg vil gerne bruge dette indlæg til at samle op på ugens og måneders skelsættende begivenheder. For der er flere af disse end som så.

I midten af ugen var jeg hos lægen for:

  1. Jeg ville stoppe med at tage antidepressiver.
  2. Jeg ville gerne have en pejling på min kropslige 'ødelæggelse'
Ad. 1.
Lægen konstaterede ret hurtigt hvilket mental overskud jeg havde. Da jeg indtil da havde fået mild medicinsk behandling for min depression besluttede han, at jeg kunne smide antidepressiverne med det samme. Hans eneste betingelse var, at jeg forsatte med at tage den halve dosis søvnmedicin om aftenen samtidig med min meditation. Det var vigtigt for ham, at jeg forsat havde energien og overskuddet til min forsatte udvikling.

Ad. 2.

I forhold til mine kropslige udfordringer så har min krop igennem de seneste 10 år ikke optaget b-vitaminer. Indenfor det seneste år stoppede den så med at optage endnu flere vitaminer og mineraler. Altsammen noget som gav anledning til alle de lægelige undersøgelser jeg var igennem i løbet af 2011 til 2013. Blodprøverne viste at alle målinger for vitaminer og mineraler var på eller over normalen. Blodsukkeret lå også lige som det skulle. Mit blodtryk var i øvre kvartil af det optimale og min hvilepuls var på 59. Undersøgelsen af mine lunger viste, at jeg havde en lungekapacitet som var over normalen. Egentlig lidt utrolig med tanke på at jeg har røget næsten uafbrudt siden jeg var 15 år og i de senere år har røget mellem 25 og 35 cigaretter om dagen.

Fysisk er der sket utrolig meget siden jeg ramte bunden for 3 måneder siden. På dette tidspunkt mindede jeg mest af alt om en indsat fra en koncentrationslejr. Vægten sagde 74 kilo for 185 centimeter. Alt gik den forkerte vej med kroppen.

Sidden da har jeg været særdeles fysisk aktiv. Jeg satte mig nogle klare fysiske mål i starten. Jeg nåede dem alle langt før tid og derfor blev jeg motiveret til at udfordre mig selv yderligere og tilmeldte mig derfor 2 marathon løb i 2014. Ved så ikke om det er underbevidstheden der leger med mig. Men drømte i nat at jeg deltog i en Iron Man. Så må hellere snart komme igang med svømmetræningen også. :-) Ej, spøg til side. De 2 marathonløb i 2014 skal jeg nok fuldføre såfremt jeg ikke bliver skadet. Når disse engang er fuldført vil jeg sætte mig nye fysiske mål.


Oversigt over løbede kilometer i perioden.

Udover løbetræningen så har jeg også dagligt dyrket 2 x cirkeltræning morgen og aften. Resultatet er at jeg efterhånden er godt muskuløse grænsende til det senede.

Lægger man en ændret kostvane og kosttilskud til ovenstående så når jeg igen tilbage på 83 kilo dags dato. Målet var oprindeligt 90 kilo. Men jeg tror jeg sætter mig tilfreds med 85 kilo. Så der mangler lige et par kilo indtil kroppen er hvor jeg ønsker den skal være. De par kilo plus en øget minimering af fedtprocenten skulle gerne give mig en god ballast til vintertræning som jo kan forventes at skulle foregå indendørs. Men alt i alt er jeg rigtig godt tilfreds med min fysiske tilstand.

Jeg vil endnu engang gerne takke familie, venner, bekendte og læserne for deres støtte i min proces. Jeg ved mange af jer havde opgivet mig. Jeg ved mange af jer ikke troede på mig. Og hvorfor skulle i det? Jeg havde jo gjort alt, hvad jeg kunne for at i ikke skulle have tiltro eller tillid til mig. Men jeg er som sagt super taknemmelig for at flere og flere er kommet ombord på båden der tror på min person. Det varmer mit gamle hjerte (som jo er i super topform).

Når jeg nu har udtrykt min taknemmelighed over støtten overfor. Så må jeg også bede om yderligere støtte. For lige straks bevæger jeg mig ud på en rejse, hvor jeg ikke kan styre processen. En rejse hvor jeg satser alt. Herunder mine egne fremskridt. Ligesom jeg var nødsaget til forandringerne ligeså nødsaget er jeg til det videre forløb.

Ugen har desværre bragt mig yderligere sorger og negative tanker i mit forhold til Marie. Efterhånden som jeg er blevet mere og mere den person som hun altid har efterspurgt, så har hun fået det værre og værre. Hvori hendes udfordringer består i vil jeg ikke inkludere læserne i. Men jeg ved med mig selv, at Marie og jeg er forbundet af skæbnen. Jeg ved at vi har et sjælsfællesskab som er unik. Hendes smerte kom til mig før den blev mig fortalt. Den blev først fortalt til mig, da jeg selv udfordrede folk tæt på hende med at jeg kunne mærke hun fik det værre og værre.

Den viden jeg der har fået, og de uddybende analyser jeg har fået fra lægefaglige personer samt min venskabskreds gør, at jeg ser mig nødsaget til at gribe ind i hendes liv igen. Også selvom hun frabeder sig min hjælp og støtte. Jeg kan ikke og vil ikke stå på sidelinien og se hende gå til grunde, når jeg ved, at jeg kan redde hende, og da slet ikke når jeg har følelsen af, at jeg er den eneste der kan gøre det. Jeg har naturligvis forsøgt at trænge igennem til familien og lade dem forstå, hvordan de kunne hjælpe Marie. Også uden at jeg på nogen måde var impliceret. Men der bliver desværre ikke lyttet til mig. Det til trods for at der bliver nikket anerkenden og forstående til mine råd. Til trods for dette så oplever jeg stadig, at Marie får lov til at gå til. Det kan jeg som sagt ovenfor ikke lade ske. Så jeg har brug for al den støtte i kan give.

Nu kan det så godt lyde som om at jeg får ovenstående negative briller på fordi min egen drøm bliver tydeligere og tydeligere. Det er ikke tilfældet.

Min drøm - som bliver tydeligere og tydeligere - er, at få min egen familie igen. Jeg vil gerne Villa, Vovse og Volvo fortællingen. Jeg vil gerne denne fortælling med Marie hvis tidspunktet engang skulle blive til det. Indtil da vil jeg forfølge mine andre drømme som er økonomisk stabilitet, forsat nysgerrighed på det intrapsykiske og relationelle samt gennemførelsen af min coach uddannelse. I et lidt længere perspektiv vil jeg gerne finde et universitet, hvor man kan læse kandidatgraden i psykolog på aften eller weekendbasis. Min erhvervsmæssige drøm er at kunne skrive erhvervspsykolog på visitkortet efter HD (A) og Master Coach. Jeg vil gøre en forskel.

Tak fordi du læste med.

Sender kærlighed og varme tanker til folket.

Forsæt endelig med at smide de gode fortællinger i min indbakke. Både dem som i selv oplever og dem som i har set andre opleve. Jeg vil på et eller andet tidspunkt bringe disse konstruktivt i spil i forlængelse af arbejdet med denne blog.


lørdag den 21. september 2013

Intensiv terapi #1


Det her har indtil nu været den værste dag i mit 40 årige liv. En dag fuld af smerte og kiggende dæmoner i øjnene.

Dagens terapi startede ellers pisse godt. Man blev scoret på sin psykologiske profil/mentale styrke. Hvor mental stærk var man på en skala fra 1 til 10. Jeg lå lige over en 7er. Så fortæller den ledende psykolog, at man inden frokostpausen må forvente at være nede under en score på 1. Der tænkte jeg i kan bare komme an. Mig får i ikke ned med nakken. Da klokken var 13 var min psykologiske score næsten 0.

Hvorfor???

Umiddelbart efter testen af vores psykologiske styrke kom vi i ene terapi med en psykolog og en anden person. Den anden person vidste sig at være en hypnotisør. Da jeg fik det at vide havde jeg lyst til at løbe og glemme alt om terapien. Allerede der røg min psykologiske væsentlig i bund.

At blive taget med tilbage i sin fortid under hypnose er ingenting. Men at skulle gense ens fortælling på video efterfølgende sparkede fuldstændig bunden ud på mig. Psykologen spurgte mig på det tidspunkt, jeg sad grædende og rystende, om hvad jeg havde behov for. Jeg havde behov for et kram. At nogen tog rundt om mig. Han spurgte mig om jeg havde tillid til hypnotisøren. Ja, det havde jeg da. Så hypnotisøren agerede krammeperson. Heldigvis vidste han hvad der ville ske. Men det gjorde jeg jo ikke. Jeg blev så forskrækket og bange over min egen reaktion at jeg rystede over hele kroppen og græd som pisket. Det jeg i situationen havde allermest brug for var et kram. Og det kunne min krop/bevidsthed ikke acceptere og jeg skubbede hypnotisøren meget hårdt bagover. For fanden jeg havde jo selv bedt om krammet. Hvorfor kunne jeg så ikke modtage det???

Der sidder man så. Fuldstændig blæst bagover. Ens psyke er i bund. Man ved hvad man gerne vil have. Og kan se kroppen/underbevidstheden ikke vil lade en få det. Er man så på 0 i ens psykologiske score? Ikke iflg. psykologen. Han sagde at vi var nød til at komme længere ind. Få gjort udfordringen endnu tydeligere for mig. Her havde jeg ’bare’ oplevet 2 af sansernes reaktion på en indre følelse (synet og kropslig følelsesevne).

Så jeg fik lov til at se lidt mere af de smertelige optagelser fra hypnosen. I de sekvenser skulle jeg blandt andet beskrive lysforhold og hvad der duftede af i min fortid. Psykologen spørger mig efterfølgende om jeg kan forholde mig til de informationer jeg der fik. 

Nej, det kunne jeg ikke. Følte ikke jeg havde oplevet noget af det give mig samme reaktion som jeg en halv time tidligere havde oplevet. Det skal jeg så lige sige at det har jeg. Og den erkendelse kom efter en aromatisk øvelse, hvor jeg min lugtesans blev stillet overfor dufte lignende dem jeg havde beskrevet. Så kunne jeg ’pludselig’ relatere det til episoder i mit liv, hvor frygten og uroen virkelig havde taget fat i mig. 

Den seneste episode jeg kan komme i tanke om er for et halvt års tid siden. Marie og jeg havde været ude og spise. Vi var på Artilleri Caféen på vej hjem for at drikke et par øl. Der er jeg på toilettet. Der oplever jeg en af de nævnte ’dufte’ kom ind på herretoilettet, jeg lyner instinktivt bukserne med det resultat at jeg mere eller mindre tisser i bukserne. Hvilket jeg må fortælle Marie da jeg spørger hende om vi kan tage hjem.

Der er min psykologiske score hel præcist på 0. Jeg sidder med tanken: ’hvordan fanden skal jeg nogensinde få et normalt liv???’. Jeg ryster over det meste af kroppen og græder periodevist. Jeg kan ikke styre min krops respons.

Heldigvis fortæller psykologen mig på dette tidspunkt, at nu bliver det ikke værre. Nu er man der hvor han/de gerne vil have en. Nøgen, såret og i den tilstand man altid flygter fra. Nu skal vi lære at anerkende denne tilstand og omfavne den.

Eftermiddagen blev brugt på 1 times 1-1 session med psykologen og så 2 timers fælles session, hvor gruppen af ’forkvaklede’ individer delte de værktøjer, som vi hver især havde gjort brug af hidtil i livet. Både de konstruktive og de destruktive.

Det var/er lidt en øjenåbner for mig på hvor mange der egentlig er destruktive som en selv. Ene og alene på grund af ubehandlede traumer. Jeg har altid haft stor respekt for folk med Posttraumatisk Stresssyndrom. Nu forstår jeg virkelig hvorfor det er så vigtigt, at der sættes ind med behandlingen hurtigst muligt. Traumer ødelægger liv og relationer. De isolere den traumatiserede og ’tvinger’ vedkommende til isolation, fortielse og en unødvendig facade for at beskytte sig selv mod ’hvad tænker andre?’ om dem.

Som en sidste ting i dagens terapi så tog psykologerne endnu engang temperaturen på vores psykologiske styrke. Min var ovenpå de 3 timers enkelt- og gruppeterapi oppe på 5 igen. Hvor jeg omkring frokosttid mest af alt havde lyst til at løbe skrigende bort. Hvor min tillid og tiltro til projektet var helt i bund. Så er jeg nu et sted små 6 timer senere, hvor jeg faktisk glæder mig til morgendagens terapi. Jeg er blevet bekræftet i, at mange af de værktøjer jeg har benyttet de seneste 3 måneder er rigtige og jeg har fået en del nye som jeg glæder mig til at afprøve. At jeg så allerede nu ved, at de nye værktøjer faktisk har bragt andre positiv fremgang gør kun min motivation og kampgejst større.

Der er ingen garantier i livet. Men jeg er ret fortrøstningsfuld med hensyn til den psykologiske score på min mentale styrke om 3 måneder. Der er jeg temmelig sikker på at jeg rammer meget tæt på 10. Men først 6 timers terapi igen i morgen og så 10 enkeltsessioner så er vejen ligesom lagt.




#I will succeed
 #Failureisnotanoption

fredag den 20. september 2013

Tilgivelse og støtte.

Jeg nærmer mig stille og roligt nogle milepæle i min forandringsproces. Milepælene handler naturligvis om mit alkoholstop og er:

  1. 26. september er det 3 kalendermåneder
  2. 6. oktober er det 100 dage
I forbindelse med min forandringsproces har jeg været i dialog med forskellige dele af mit netværk og mine relationer for at bede om tilgivelse, og accept af at jeg kæmper for et bedre jeg. Den tilgivelse jeg har mødt har gjort vejen mod forandring nemmere.

Der er så også en del derude som ikke har ville erkende og anerkende min forandringsproces og det jeg faktisk kæmpede med. Fair nok. De personer skal nu få lov til også at være en del af mit fremtidige liv. Det eneste det kræver er, at de beder undertegnede om tilgivelse. Tilgivelse for at de ikke troede på mig og tilgivelse for at de ikke støttede op om processen. Nogen modarbejdede den indirekte.

De personer får også min fulde tilgivelse, hvis de hopper på forandringsprocessen inden dag 100. Efter denne dag vil jeg betragte disse mennesker som en del af min fortid og der vil de forblive. Min fremtid vil være forbeholdt dem som støttede op, som turde tilgive og som stå nøgen i forhold til hvad mit alkoholmisbrug gjorde ved vores relation. 

Lad dette være et opråb til tvivlerne.

Til alle støtterne. Super mange gange tak for jeres støtte og support. Det har været en oktan indsprøjtning som har givet enorme kræfter og energier. Jeg håber I alle føler, at jeg har anvendt disse kræfter og energier konstruktivt.

Og så en god weekend til alle. :-)


torsdag den 19. september 2013

Hvorfor drikker Jeppe?

Efter en lille gåtur med plads til reflektion så kom der lidt gang i tankevirksomheden.

Det er faktisk interessant, at landets store fortællere og digtere havde større indsigt i den menneskelige ageren og kompleksitet end de nulevende.

Citatet fra Ludvig Holbergs 'Jeppe på bjerget' er egentlig meget sigende.

Jeg har tænkt en del på ovenstående citat i de senere uge. Sømmet blev så banket yderligere i erkendelsens bræt mandag til den udvidede meditationstræning hvor også Grundtvig blev bragt i spil. Sømmet røg så helt i bund i erkendelsens bræt igår, da jeg læste om 3. generationscoaching og forbindelse til Kierkegaard.

De fleste mennesker vil gerne udvikle sig. De fleste mennesker vil også gerne hjælpe deres medmennesker i sådanne udviklingsprocesser. MEN... Vi har i dagens moderne samfund glemt alt om fortællingen. Vi har kun målet og succes i tankerne, da dette er noget målbart og håndgribeligt. Derfor er vi ikke længere interesseret i fortællingen. Vi forventer således alene at det at sætte mål er ensbetydende med at vi kan opnå succes. INTET kunne være mere arrogant og usandt.

Jeg er i mit lange misbrugsliv gentagne gange blevet sat overfor diverse succeskriterier med beskrevne konsekvenser såfremt dette ikke lykkedes. Mest udtalt i forholdet med Marie (hvordan skulle jeg eksempelvis kunne være ærlig overfor hende med økonomien, når hun havde opstillet en konsekvens, der betød hun forlod mig, hvis der var ting som gik skævt?).

Hun havde en karakteristisk og nutid tilgang til forandringsprocesser. En tilgang som de fleste vesterlændinge er vokset op med. Vi opstiller nogle mål for udviklingen og målsætningen vil bringe os frem til successen. Vi har lært at tænke lineær tænkning og matematik kan give en årsagsforklaring på alt. At vi gennem metodik kan finde successen eller vejen dertil. NEJ... Det kan vi ikke. Tværtimod så øger den lineære tankegang behovet for at væve på sandheden, komme med årsagsforklaringer på, hvorfor tingene ikke lykkes, og sidst men ikke mindst, så er den med til at reducere personen i forandringens centrum selvværd og successere. Reelt set leder den kun til fiasko (her taler jeg af personlig erfaring. Jeg har mange gange de sidste 2 år søgt at arbejde lineært med mine udfordringer. Har ikke oplevet andet end fiasko.) Lineær tankegang har altid en årsag/virkningsforståelse og er ret anvendelige indenfor områder, hvor man kan isolere/overskue omverdenens påvirkning af miljøet. Dette kan man ikke i personlige forandringsprocesser. Så 'hvorfor drikker Jeppe'?

Vil vi forandre os selv eller hjælpe en anden igennem en forandringsproces så er vi nødsaget til at interessere os for 'hvorfor drikker Jeppe'?

Forandringsprocesser er cirkulære. Cirkulære processer kræver dialog, de kræver overskud og de kræver relationelt bearbejdning og de kræver tid. Så hvis man af kærlighed ønsker at deltage i andres forandringsprocesser så skal man være villig til dialogen, man skal have overskuddet/tiden og ikke mindst lysten til at arbejde med relationen. Har man ikke dette så bør man melde pas til at deltage for så vil man opsætte lineære krav til personen der ønsker forandring og dermed indirekte være årsag til dennes fiasko. Cirkulær tankegang acceptere, at man ikke har en årsag/virkningsforståelse. Den acceptere, at man ikke kan isolere/overskue omverdenens påvirkning af miljøet. Den eneste måde hvorpå man kan forstå miljøet på er ved at stille sig i centrum heraf er at anvende dialoger og relationer.

Vil vi hjælpe andre til erkendelser eller give dem lysten til forandringer. Så er vi nødsaget til at interessere os for 'HVORFOR'. Når vi er nysgerrige på hvorfor så får vi en fortælling frem i lyset. En fortælling som vi kan arbejde med og ikke en konkret og 'målbar' udfordring.

Personligt arbejdede jeg meget på erkendelsen af min egen fortælling i de første dage/uger af min forandringsproces. Jeg var nysgerrig på mine handlemønstre. Jo mere opmærksom på min handlemønstre des mere optaget blev jeg på de påvirkninger de gav i mine relationer. Derigennem blev jeg bevidst om konsekvenserne af mine handlinger. INGEN fortalte mig om disse. Da jeg havde fået x antal forestillede fortællinger ned på papir så blev jeg nysgerrig på, om det så også var de fortællinger mine relationer oplevede. Den åbenhed og ærlighed hvorpå jeg bragte min egen nysgerrighed i spil på gjorde at folk ikke var bange for at vise mig den samme åbenhed og ærlighed. Tværtimod så fik jeg de usødede fortællinger der var om min person. Det var en meget svær proces og hård psykisk. Jeg vil til stadighed ønske, at der var en der havde holdt mig i hånden gennem processen. En som støtte min nysgerrighed på fortællingerne. En som turde stille de svære spørgsmål i forhold til disse. Psykologen stillede en del af de rigtige spørgsmål. Men vedkommende var jo udenfor mine erkendte relationer. Rejsen ville, i min optik, have været nemmere såfremt spørgsmålene var stillet af personer med større kendskab til mig og min person.

Nysgerrigheden på fortællingerne omkring min person gjorde, at:

  • fandt ud af hvilke relationer der betød noget for mig
  • fandt ud af hvilke fortællinger jeg ønskede at arbejde på
  • fandt ud af, at jeg ikke ønskede andres succeskriterier eller målsætninger, men alene ville søge efter den næste trædesten i min forandringsproces. Målsætningerne måtte gerne være tilstede i form af nye fortællinger. Men der måtte ikke være nogen 'projektplan' for vejen til dem.
I den følgende proces fandt jeg ret hurtigt frem til, at alle fortællingerne om min person havde fællesnævnere:
  • alkohol
  • lemfældig omgang med sandheden
  • manglende overholdelse af aftaler
  • manglende nærvær
  • manglende nysgerrighed
  • manglende ro / stabilitet 
  • manglende refleksioner
Lægger man dertil, at jeg generelt var en egoist af en anden verden, som ubevidst var fuldstændig ligeglad med andres følelser og behov så havde man fanget essensen af alle fortællingerne.

Da jeg var nået så langt i processen kunne jeg tage papirerne frem igen omkring fortællingerne om min person. Jeg kunne igen blive nysgerrig på 'hvorfor drikker Jeppe'. Svaret kom ret hurtigt. Det var en cirkulær proces, der startede et sted. Løgnen. Løgnen gjorde jeg drak. Den manglende åbenhed om min person og mine følelser gjorde, at jeg med vold og magt søgte at skjule min egen fortælling. Det jeg så fokuserede på i den indledende proces, faktisk mens jeg drak, var at fjerne løgnene fra mine relationer. Feje den første trædesten i forandringsprocessen. De fleste vil nok mene, at jeg fejede for længe på den første trædesten, men jeg kom godt ud på den. Fandt ro der og nød det. Derefter kunne jeg tage fat på den næste trædesten i de nye fortællinger. Alkoholen. 

Processen er stadig i gang. Jeg er efterhånden klar til at træde ud på den næste trædesten. Erkendelsen af at alkoholen er UDE af mit liv. Den er ikke længere en del af fortællingen om min person. Ikke i min egen fortælling. Den vil nok være det lang tid fremover i andres fortællinger. Men det er ene og alene på grund af deres manglende åbenhed og nysgerrighed. For gennem dette ville de hurtigt kun se den nye fortælling. Men de tør ikke.

Ligesom danskerne i det moderne samfund ikke tør åbne Holberg, Grundtvig og Kierkegaards udgivelser. De er simpelthen for tunge og svære at forholde sig til. De kræver at man læser et antal sider reflektere over tingene og så måske starter 10 sider før det punkt hvor man begyndte igen. Det er min oplevelse med Holberg, Grundtvig og Kierkegaard. Det er faktisk min oplevelse af al kvalitetslitteratur. At man finder nye nuancer som gør man lige er nød til at træde et skridt tilbage og reflektere over tingene. Måske derfor jeg primært læser faglitteratur?

Med denne replik vil jeg slutte fortællingen om 'Hvorfor drikker Jeppe'. Jeppe mistede meget fordi folk ikke stillede spørgsmålet. Ikke turde dialogen og relationen. Jeg mistede det dyrebareste jeg havde. Min soulmate og kærligheden. Fordi hun er ekstrem lineær opdraget som programmør og stud. phd. polit. og generelt har sparring fra folk fra lignende uddannelsesmæssig baggrund såsom ingeniører, cand. polit. og programmører. Alle folk med en lineær tankegang. Intet ondt om professionen. Kun om den manglende dannelse/menneskelige forståelse vi alle mere eller mindre er opdraget til. (Er selv uddannet indenfor det afsætningsøkonomiske område. Også et ret lineært felt.)

Derfor er jeg også af den faste overbevisning, at jeg er en af de få mennesker som faktisk kan hjælpe Marie videre i livet. Min menneskelige indsigt og indsigt i Maries tanker, handlinger og reflektioner giver mig et forspring som ingen psykolog eller lineær tænkende person kan anvende i deres bestræbelser på at hjælpe hende.

Men hjælpen er ikke ønsket. Det acceptere jeg og arbejder cirkulært videre med hvad det gør ved min egen forandringsproces.

Tak fordi du læste dette lille indspark i hvad jeg tænker er vejen til succesfulde personlige forandringsprocesser.



Del gerne indlægget. :-)