Narcississtiske træk i et forhold.

Det er i den sidste stykke tid gået op for mig, at mine narcissistiske træk ikke var årsagen til mit og min tidligere kærestes brud. Det handlede derimod også om hendes narcississtiske træk og hendes graven i hvad det egentlig betød. Det var åbenbart nemmere for hende at projicere over på min person og forholde sig til det der, end at forholde sig til det i forhold til hendes person og handlemønstre. Hvilket nok er meget menneskeligt og naturligt. Det er jo altid nemmere at kigge ud mod verdenen end at kigge fra verdenen ind mod en selv.

I min optik er det også dette, der har blokeret for enhver form for kommunikation og dialog, hvilket kun har gjort processen i forbindelse med bruddet endnu sværere. 

Bruddet handlede altså ikke alene om mit manglende selvværd, selvtillid og manglende selverkendelse. Det handlede i endnu højere grad om hendes manglende selvværd og selvtillid. Hun forstod ikke at jeg kunne elske hende fordi hun ikke elskede sig selv. Det er denne manglende kærlighed til sig selv, der har gjort, at hun aldrig har været rodfæstet, men altid er flyttet. Det er det der altid har gjort hun er løbet bort når der har været udfordringer. Nøjagtig de samme handlemønstre som jeg kender fra mig selv. Jeg ved hendes intentioner har været ærlige og reelle. Men som hun gentagne gange pointerede overfor mig, så er det handlingerne der definere hvem vi er og hvor vi går hen.

Dette forklarer også hvorfor jeg aldrig oplevede nogen af de ting, jeg efterspurgte i vores forhold. Ting som reelt set havde betydning for min sociale angst i foråret 2013:

Det forklarer også hvorfor hun aldrig troede på:
- urealistiske forventninger.
- manglende anerkendelse af min person eller de mål jeg gik efter.
- mistroisk i forhold til mine intentioner og handlinger.

- at jeg finder hende speciel og unik.
- at hun ikke rigtig forstod min anerkendelse af hende.
- at hun ikke kunne tage dialogen omkring følelser.
- at hun kunne bringes ud af kurs når de kærlige følelser faktisk ramte hende.

Jeg håber virkelig for hende, at hun har brugt det seneste halvandet års tid til at gøre noget ved dette. For hendes egen lykkes skyld. Nøglen til kærlighed, trivsel og egen familie (som er/var hendes store drøm) ligger dybt begravet i hendes eget system. Ligesom min vej til kærligheden og trivsel i dagligdagen går igennem mit arbejde med mig selv.

Ovenstående giver også den fulde forklaring på hvorfor vi ikke lykkedes. 2 mennesker med lavt selvværd og kærlighed til sig selv har ingen mulighed for at løfte hinanden. Og da slet ikke når de ud af til har helt urealistiske forventninger/forestillinger om hvem de er og hvad de kan give. Uanset hvor stor kærligheden imellem dem så er.

Med denne erkendelse lukker jeg nu endegyldigt dette kapitel i mit liv. Jeg er ikke, hvem jeg var. Jeg håber på, at hun også forstår, at hun ikke er, hvem hun troede hun var. Altså hvem hun er og hvor meget hun faktisk fortjener kærligheden og ikke behøves at være speciel i hendes egne øjne så længe hun er det i andres. 

For at vi begge skal lykkes som mennesker er det i min optik vigtigt, at vi begge har fundet frem til vores reelle holdninger og værdier. Vi har fortjent at være lykkelige og kan måske takke hinanden over tid for, at vi sammen satte denne proces igang hver for sig. At det så aldrig kom os tilgode som par er jo bare den pris vi har måtte betale. Det har jeg det fint med den dag i dag. Jeg har vundet væsentlig mere end jeg tabte. Den selvindsigt jeg har i dag har været det hele værd.


#NoRegrets
#InLoveWithLife
#WhoDaresWin
#NoPainNoGain