Handlingernes vej - 2013 - .... - Kapitel 6

Min verden bryder i grus den 22. april omkring kl. 20.00. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg forsøger i første omgang at samle mig i mit hjem. Går hvileløst rundt og er total paralyseret. Hvad ramte mig lige der? Hvad blev der af den mindre tillidskrise? Og hvorfor siger hun, at hun har overvejet det her skridt i 14 dage? For 14 dage siden forsøgte hun at overtale mig til frivillig indlæggelse på psykiatrisk hospital grundet mit hastigt faldende selvværd og udtalte følelse af utilstrækkelighed og mangel på livskraft. Var det for at kunne flytte i fred eller hvad tænkte hun der? Ville hun have været der for at støtte mig? Hvad ville der være sket, hvis jeg et par måneder forinden havde støttet hende i at finde ro til hendes hjernerystelse i Aalborg? Var det også et dække for at afslutte vores forhold?

Alle disse spørgsmål farer rundt i mit hoved. Jeg kan ikke finde hoved og hale i det hele. Og jeg ved hurtigt, at hun har blokeret for mine telefonopkald så jeg kan ikke få svar på spørgsmålene (hvilket jeg stadig ikke har fået). Jeg er skiftevis hamrende sur og skuffet. Det ene øjeblik er savnet til hende enormt og det næste hader jeg hende som pesten. Til sidst falder jeg sammen på gulvet som en sæk kartofler og tårerne pisker frem. Der rammer sorgen mig. Der går det op for mig, at det endnu engang er lykkes for mig at ødelægge min egen lykke. Jeg bruger en lille times tid på at græde. Kan huske tanken så rammer mig. FUCK det hele. Lad os afslutte det her miserable liv. Lykken vil alligevel aldrig tilsmile dig og gør den det så smadre du den. Den tanke sad jeg med i halvanden times tid mens jeg hørte Temple of the dog - Say hello to heaven på repeat.


Jeg var i de timer klar til at sige hej til et andet og bedre sted. Det eneste der fik mig fra det var kærligheden. Kærligheden til Marie og til mine børn. Men jeg kunne ikke bære sorgen så jeg gik, som mine adfærdsmønstre tilskriver mig, på druk. Drak hastigt og meget den aften.

Dagen efter var jeg nogenlunde klar i hovedet fra morgenstunden. Jeg tænkte, at jeg hellere måtte fastholde mine daglige rutiner. Så dagen bestod mere eller mindre af ingenting og jeg var tidligt på den lokale og drikke øl om eftermiddagen. Hen på aftenen får jeg lidt dårlig samvittighed over dette og tager hjem godt bedugget. Derhjemme sætter jeg mig foran min computer. Kigger på. Bander af den. Kigger på Maries ting. Bander af dem. Jeg raser ud godt og grundigt ud mens tårerne triller ned af kinderne. Jeg forsøger massevis af gange at ringe til Marie selvom jeg ved hun har blokeret mit nummer. Jeg skriver mails til hende. De fleste gode og enkelte dybt fortvivlet. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Uroen i mit sind og min vrede mod mig selv er ved at få mig til at eksplodere. Jeg stirrer ind i min computer og mit øje fanger ikonet med mine noter. I januar måned førte jeg dagbog over mine tanker og mine samtaler med Marie. Er det min redning tænker jeg?

Det var ikke min redning. Men jeg forstod nu, at en af de ting, som jeg ikke fik gjort noget ved i Januar måned var alkoholen. Jeg kan huske, at jeg sidder og reflektere over det resten af aftenen. Tænker så fuck det. Det er for sent. Bliver enig med mig selv om, eller rettere overtaler mig selv til, at det hele kan være ligemeget. Nu gør jeg det som ikke lykkedes mig da Christina gik fra mig. Jeg drikker mig selv ihjel. Jeg giver mig selv 2 måneder til dette. Jeg beslutter også, at jeg i de 2 måneder vil have succes med alt andet i livet. Jeg vil være der for mine børn. Jeg vil levere resultater. Jeg vil finde ro i mig selv. Jeg vil gå bort med et fredfyldt sind.

Så jeg finder tilbage til mine notater. Hvad skabte ro i mit sind i januar måned. Det gjorde Eckhart Trolle - Nuets Kraft. Den ryger så på computeren den aften som lydbog og i de aftener der følger. Jeg forsøger at finde ro i nuet. En anden ting som fremgik af mine notater fra januar måned var at Marie og jeg begge havde en interesse i at udforske det spirituelle og mindfullnes. Dette notere jeg mig på et stykke papir denne aften og falder godt beruset i søvn. Jeg finder ubevidst ud af at alle værktøjerne til min egen redning er gjort klar til mig. Alt ligger klar til at jeg kan finde roen og balancen, til at jeg kan tage syv mile skridtene i min forandringsproces. Men det er ubevidst og jeg forstår først dette meget senere i forløbet.

Den næste dag vågner jeg total smadret. Ikke så meget på grund af alkoholen, men fordi jeg nu har taget en beslutning om retningen for de måske sidste 2 måneder af mit liv. Jeg kommunikere aldrig denne beslutning til nogen. Dette gør jeg dog senere i fortællingen og det redder mig. Men det vender jeg tilbage til.

Denne dag bliver jeg også ekstrem overrasket da jeg kigger i postkassen. Der ligger et brev fra Maries bankforbindelse. Jeg ved fra mine 2 år med hende, at hun er et elektronisk menneske. Så jeg forstår ikke umiddelbart hvorfor der ligger et printet brev. Min nysgerrighed byder mig derfor at jeg åbner brevet. Det viser sig at hun endelig har rykket på oprettelsen af fælles konti. Papirerne var til underskrivning. Skraldgriner i øjeblikket for det er jo nærmest tragikomisk. Jeg havde 2 dage forinden smidt denne manglende handling tilbage i hovedet på hende. Udover at det er tragikomisk så bekræftede dette brev ene og alene det jeg allerede vidste. Marie elskede mig og havde reelle planer om en fremtid med mig. Hun havde ikke leget kattens leg med musen med mig. Denne viden gør mig ret deprimeret for den bekræfte jo kun at vores forliste forhold alene lå på mine skuldre.

Jeg får næsten øjeblikkeligt faglig succes efter jeg har truffet beslutningen. Tingene kører som smurt i olie på den front. Selvom der er næsten øjeblikkelig succes så går jeg alligevel ud og drikker. Efter en uges tid eller sådan så begynder de lokale og blive lidt nervøse for mig. Jeg udtrykker min anerkendelse for deres bekymring og fortæller dem, at de bare skal lade mig drikke igennem i en periode. Jeg skal nok stoppe indenfor et par måneder. Den udlægning kan de sagtens forholde sig til. Så jeg hører ikke direkte mere herom.

I disse første dage af mit 'single' liv udtrykker jeg mine frustrationer over for de få tilbageværende venner jeg har. De få som stadig tør være en del af min destruktive tilværelse. Derudover så taler/skriver jeg med en samlivsterapeut omkring mine frustrationer. Jeg får også taget kontakt til en psykoterapeut og en psykolog for at blive afklaret med mine dæmoner. Det er som skrevet ovenfor min intention at gå herfra med fred i sindet. Så jeg sætter alle skibe i søen for at komme dertil.

En 14 dages tid efter Marie er gået har jeg en personlig samtale med samlivsterapeuten. Jeg har overtalt hende til at hun rakte hånden ud til Marie. Jeg indviede hende i hele den historie som jeg fortalte i sidste kapitel. Jeg var hudløst ærlig omkring alt. Undtaget at jeg ville stoppe med at drikke. Der løj jeg for hende. (Undskyld Stineaja)

Stineaja skriver en mail til Marie, hvor hun tilbyder hendes bistand til at hjælpe Marie og jeg med at finde sammen igen. Ikke i dag, ikke i morgen. Men med tiden. Marie fraskriver sig den mulighed.

En anden spøgs detalje fra min samtale med Stineaja var, at hun på et tidspunkt spørger ind til mit sexliv med Marie. Jeg kan ikke andet end bekræfte, at det fungerede super godt. Hvis der var noget der aldrig var problemer med imellem os så var det sexlivet. Eller ihvertfald ikke efter sommeren 2012. Før sommeren 2012 havde jeg det svært med sex i det hele taget og min seksuelle behov var meget små. Stineaja stiller mig så det elementære spørgsmål: "Hvad sker der efter i har haft sex?". Dette spørgsmål rammer direkte ind i en essentiel del af mit liv. Svaret var at jeg hurtigst muligt herefter igen tager som minimum underbukserne på. Gerne også en t-shirt. Når jeg tænker tilbage så har jeg aldrig sovet nøgen med et andet menneske medmindre jeg har været stærkt påvirket af alkohol. Og det siger meget omkring hvor ødelagt min evne til at have tillid til andre har været. Siden den samtale har jeg sovet alene hver nat undtagen på Roskilde Festivalen og når jeg har mine børn. Dette har blandt andet været med til at genskabe tilliden til mig selv.

Nogen af alle de brugbare forslag jeg fik fra Stineaja var blandt andet at jeg skulle komme ud med agressionerne, at jeg skulle træne i at kigge ind af gennem meditation, stoppe med at drikke og sidst men ikke mindst, at jeg skulle stoppe med at kontakte Marie i tide og utide. Jeg skulle forsøge at komme videre. Hvis hun kom tilbage så var det fordi det var skæbnen. Udover ovenstående forslag så får jeg også et par links af hende til youtube klips.

Aggressionerne vidste jeg ikke lige hvordan jeg skulle komme af med. Det oplagte, som også var Stineajas forslag, ville være at starte på boksetræning. Men min erfaring med mine ødelagte krop gjorde at jeg skrinlagde dette.

Den første ting jeg tog fat i var en af de youtube klip som hun foreslog. Det var et klip med Carsten Sommerskov med titlen: "Positiv tænkning, Supermetode til personlig udvikling og succes".

Klippet kan ses her:

Jeg så klippet en del gange. En af de ting jeg jo ville opnå med min personlige udvikling var at få Marie tilbage. Det tænkte jeg var redningen af min person. Så jeg lavede nedenstående kollage:


Min kollage indholdte 6 billeder jeg gerne ville have mere af. Startende fra nederste højrehjørne er et billede af Marie. Lige over det er Marie og jeg kyssende den dag vi blev forlovet symboliserende kærligheden. Øverst er New York som symbolisere lysten til at rejse og opleve. Ved siden af dette er der et billede af en koncert som symbolisere det kulturelle og kulturelle oplevelser. Under denne er et billede af Marie og jeg ude i byen i socialt selskab med venner og bekendte. I nederste venstre hjørne er Marie i selskab med mine børn symboliserende familien. I Midten af det hele er jeg. Og nederst til midten er alkoholen symboliseret ved 2 Guld Tuborg.

Denne kollage kiggede/kigger jeg på hver dag og følger Carsten Sommerskovs anvisninger. Indtil videre har det givet mig et bedre forhold til min familie. Jeg har været så heldig at få nogle ret store kulturelle oplevelser. Blandt andet fik jeg 2 gratis billetter til Bruce Springsteen i Parken af Dan Rachlin. En koncert jeg nød med min gode ven Brian. Et par uger efter spillede Depeche Mode samme sted og der fik jeg en billet til 100 kr. gennem en bekendt. Sidst men ikke mindst så havde jeg den bedste Roskilde Festival i mit liv.

I forhold til alkoholen så ryger den først ud af sindet på et meget senere tidspunkt. I forhold til kollagen så er der reelt set kun 3 områder hvorpå jeg endnu ikke har fået succes. Jeg har ikke fået Marie tilbage, kærligheden (mellem  elskende) mærker jeg intet til og det med rejserne er det heller ikke blevet til endnu. På rejsefronten har jeg dog af flere omgange spurgt ind til venner i udlandets ønske om et besøg. Så det går den rigtige vej.

Udover ovenstående video som jeg fik anbefalet af Stineaja. Så fandt jeg også en ret god video via en nordjysk meditationsgruppe. En gruppe som Marie havde tilmeldt sig. Den handlede om at elske sig selv. Denne video kan ses her:


Udover at lave den kollage så var en af de første ting jeg også gjorde, at søge inspiration fra mine facebook venner på meditation. Jeg fik til sidst anbefalet et gratis kursus hos Brahma Kumaris. Jeg var ret skeptisk overfor dette, men et søndagsforedrag omkring kompleksitet i relationer overbeviste mig og jeg startede på deres gratis introduktionskursus. Jeg har siden starten her som minimum mediteret en gang om dagen. Nogen gange kun i 10 minutter. Andre gange i næsten en time.

I forbindelse med min uro i kroppen og min åbenhed på facebook så fik jeg foreslået af en facebook veninde, at jeg skulle prøve Reiki healing. Belært af mine meget korte erfaringer med meditationen gjorde at jeg straks tog springet. Det var en fantastisk oplevelse. Det løsnede op i min krop og de negative energistrømme sivede væk fra kroppen. Jeg nåede 2 behandlinger forholdsvis kort tid efter hinanden, men så fangede dagligdagens travlhed mig og tiden til dette forsvandt.

Alt ovenstående sker indenfor de første 3 uger efter den 22. April.

I den 4 uge opretter jeg mig en dating profil på dating.dk. Ikke for at søge efter kvinder, men for at holde øje med om Marie finder på at søge i Aalborg. I den forbindelse får jeg en del 'afrikanermails' som jeg anmelder til administrator af siden. Dette gør at jeg får 2 måneders gratis 'premium' medlemsskab på siden. Dette syntes jeg er skide god service så jeg skriver på deres opfordring en anmeldelse på trustpilot. Og tænker ikke mere over dette.

2 dage herefter bliver jeg første gang kontaktet af Marie. Hun har åbenbart googlet mig og har set min anmeldelse. Jeg fortæller hende hvordan det hænger sammen og fortæller hende om alle de positive ting der sker i disse uger i mit liv. Jeg fortier naturligvis min plan om min tidsplan for min egen redning. Hun er meget positiv over at jeg endelig viser handling. Hun siger dog, at hun ikke rigtig føler hun kan have tillid til mig. Så jeg tilbyder hende mine online koder. Jeg har jo intet at skjule. Hun spørger også ind til økonomien og jeg fortæller hende, at alt er ude af verdenen og jeg kun kigger fremad. Jeg foreslår hende i denne dialog, at hun skal give mig 3 måneder til at bevise overfor hende, at min forandring er blivende. Hun udbeder sig tid til at tænke over dette. Hvad jeg glemmer i dette scenarie er, at jeg i januar/februar måned havde lånt penge af Jan. De var tilbagebetalt, men hun kendte ikke til lånet. Men der var information herom i mine beskeder. Derudover så skyldte jeg Brian 500 kroner. Det havde jeg gjort i næsten 1 år og jeg skyldte også Peter kr. 2.000,00. Jeg havde lige dagene før lavet en aftale med Peter og Brian om at de penge blev betalt inden noget andet. For jeg havde fået en yderst velfortjent skideballe af Peter fordi jeg rendte i byen og drak inden jeg betalte min gæld. Men aftalen om at betale dem var lavet. Historikken på gælden fremstod klart og tydeligt i min indbakke. Aftalen om at den blev betalt ud snarest muligt var mundtlig.

Hun overvejede dette, men jeg var i et tog på vej fra Randers til København. Hun overvejer det i små 6 timer. Så ringer hun og siger hun ikke kan give mig 3 måneder. Jeg er dybt fortvivlet. Jeg havde forventet at alt nu var klar til at hun kunne komme tilbage. Så fortalte hun at hun havde set beskederne i min indbakke på facebook og dermed havde jeg jo løjet for hende igen. Jeg forklarede hende, at jeg havde lavet en aftale med dem. At tingene var på vej ud af verdenen og derfor mente jeg også, at jeg havde styr på tingene. Det har man så ikke i hendes verden. Og i bagklogskabens klare lys heller ikke i min.

Endnu engang faldt min verden i grus og jeg gik fuldstændig ned med flaget. Jeg blev i den grad bekræftet i mit eget selvhad og gjorde derfor hvad jeg plejer. Holdt fast i at drikke og min plan om at komme herfra hurtigst muligt.

Vi er nu et sted, hvor jeg lære mere og mere omkring min egen person. Jeg kommer tættere og tættere på mine dæmoner samtidig med at jeg bevæger mig længere og længere væk fra min drømme. Jeg er dybt frustreret. Hvorfor giver den smule ro jeg har fundet mig ikke energi og overskud? Hvorfor giver min arbejdsmæssige succes mig ikke noget positivt tilbage? Hvorfor ender det hele i at jeg kun tænker på enten at tæske eller belønne mig selv med alkohol?

Det store SPØRGSMÅL er, hvorfor får jeg det ikke bedre, når jeg endelig viser handling og ikke kun har gode intentioner? De destruktive tanker kommer mere og mere i spil i mit sind. Mine dage kører med 5-6 timers succesfuld arbejde, 5-6 timers druk, 5-6 timers reflektion og forsøg på at få Marie i tale og dokumentere den "positive" udvikling for hende. Den sidste tid af døgnet sover jeg hårdt.

Da vi når søndag den 9. juni kan jeg ikke længere. Har på dette tidspunkt været beruset siden om fredagen. Næsten uafbrudt. I min egen optik er mit liv forbi og jeg venter egentlig bare på det uundgåelige. At døden indtræffer. Jeg er dog så klar i hovedet, at jeg ved dette ikke bare sådan sker. Så jeg beslutter mig for at gøre noget ved det. Jeg køber mellem 2 og 3 gram heroin og en sprøjte. Kører hjem på "hærværksvej" og gør mig klar til mit endelige. Der er en lille bitte smule af mig, der håber på redning. Jeg sidder nøgen på toiletgulvet og mærker varmen fra gulvvarmen. Sidder med det hvide pulve, en sprøjte, en ske og en øl. Er alt er klart. Jeg føler mig frelst. Tiden er inde, men der er en urolig fornemmelse i kroppen. Jeg bruger derfor en 6-8 minutter på meditationsvideoen fra Brahma Kumaris. I løbet af de minutter, kan ikke selv huske hvordan, får jeg skrevet en besked på facebook om mit forehavende. Da meditationen er tilendebragt så har jeg ro i kroppen. Her kommer den alt afgørende tanke så. Tidligere har mine børn reddet mig fra selvmordet. Det gjorde de ikke denne gang. Den altafgørende tanke var, at min kærlighed forbød mig at såre Marie på denne måde. Hvorfor skulle hun lide fordi mit liv var til ende? Hvad med om jeg søgte at hylde kærligheden i stedet? Jeg banker hovedet i gulvet af flere gange. Skriger. Græder. Har bare ondt. Min telefon ringer. Den ringer igen. 4 eller 5 gang tager jeg den. Mit råb om hjælp er blevet hørt. Havde jeg råbt om hjælp? Ja, det havde jeg jo så ubevidst. Men hjælpen var på vej.

Den aften græd jeg mere eller mindre konstant. Jeg kan på ingen måde takke Zenia nok for den støtte hun viste mig denne aften. At sidde i 6-7 timer og hører på min selvmedlidenhed må have været et helvede. I løbet af de 6-7 timer så fandt jeg også ud af at mit råb om hjælp faktisk havde nået en utrolig masse mennesker. Min indbakke var fyldt med hjælpende tilbud. Folk ringede konstant. Alt i alt fandt jeg ud af, at uanset hvor ringe et menneske jeg selv følte jeg var, så var der mennesker derude som bekymrede sig om mig. Også folk som på ingen måde kendte mig eller min situation. Dette var en af de ting som var med til at anspore mig til min forsatte forandring.

I min dialog med Zenia den aften. Blev jeg opmærksom på, at jeg var nød til at være under opsyn den nat. Vi talte om dette og det endte med, at jeg rakte hånden ud til den person jeg mest foragter i livet. Hvorfor? Fordi hun kendte til mine dæmoner. Lise Marie var ret hurtig klar på at hjælpe mig igennem natten. Hun skaffede kl. 23 en barnepige til hendes 3 børn og hentede mig på min adresse. Hun tog mig med hjem og jeg blev anbragt på hendes sofa. Aftalen var at jeg skulle være ude af huset igen kl. 5 om morgenen. Jeg sov som en sten i de 4 timer. Da jeg vågnede var jeg dybt taknemmelig for stadig at være i live. Jeg gik turen fra den østligste del af Frederiksberg og hjem. Undervejs fik jeg tænkt mange tanker og taget en enkelt beslutning. Jeg besluttede mig for, at jeg ville kæmpe for mig selv og min fremtid. Hvordan og hvorledes anede jeg bare ikke. Men jeg var fortrøstningsfuld og følte mig klar.

Den følgende dag var ekstrem hård at komme igennem. Jeg passede mine pligter herunder ikke mindst min daglige dosis alkohol. Resten af den uge koncentrerede jeg mig om mine faglige pligter. Jeg var kun på værtshus i ganske få minutter. Sådan en 2-3 øls tid inden jeg tog hjem for at samle op på dagens begivenheder. Den weekend der fulgte var en af de bedste jeg længe havde haft. Jeg nød i den grad mine børns og familiens selskab. Jeg var i godt humør og klar til fremtiden. Da jeg tager hjem fra Jylland får jeg et par enkelte guld damer i toget, men jeg går den lige vej fra hovedbanegården til Tom Kristensens Vej. Ingen svinkeærinder. Den følgende uge er mere eller mindre fyldt med aftaler herunder ikke mindst 3 session i øvelser omkring meditation. Den weekend som kommer bliver atypisk af flere årsager. For det første drikker jeg kun 1. dag i denne weekend om søndagen da Fremad Amager spiller hjemme mod Herlev i en direkte kamp om at få ret til 2 kampe om at undgå nedrykning fra 2. division.

Om mandagen er jeg til psykolog (24. juni) der kommer jeg en hel del videre med mine tanker og overvejelser på hvorledes jeg kan komme videre. Denne dag er jeg også til den fjerde og sidste øvelser/træning i den introduktionen til meditation. Dette betyder blandt andet at jeg genbooker en tid til om onsdagen den 26. juni. I mellemtiden har jeg gjort mig nogle overvejelser omkring de værktøjer jeg indtil nu har anvendt:
- kollagen
- diverse youtube klip
- mindfulness teksterne
- meditationen

Derudover har jeg gennemlæst bogen 'Varige forandringer':

Indtil denne onsdag aften har jeg i små 14 dage haft et for mig moderat alkoholforbrug. Men denne aften skal jeg til nedrykningsdrama i Sundby Idrætspark. Jeg starter forsigtigt ud med et par øl eller fire på Borgen inden jeg mødes med de øvrige Fremad fans på Café 5 øren. Der når jeg at drikke 3 halv liters fadøl inden vi cykler den lille kilometer til stadion med et par øl i hånden. Da vi ankommer til stadion har jeg efter egen beregning allerede fået små 10 genstande. Er fuldstændig upåvirket. Jeg køber den første ramme øl som jeg deler med Peter. Da Peter er ved at være færdig med den første har jeg drukket de 4 andre i rammen. Altså yderligere 2 liter øl og kampen er endnu ikke begyndt. Jeg får et par øl mere fra anden side og er dermed oppe på 3 liter øl på stadion da kampen er et lille kvarter gammelt. På det tidspunkt har vi været på stadion i lidt over en times tid. Jeg når at købe endnu en ramme øl. Der sker det samme som med den første ramme. Jeg drikker hovedparten og Peter får en enkelt. Da vi står midt i pausen går det op for mig, at jeg bare på stadion alene - i løbet af små halvanden times tid - har drukket 5 liter øl. Jeg skammer mig. Tager Peter til side og fortæller ham, at jeg er nød til at gå. Dette her kan jeg ikke være bekendt overfor mig selv. Sådan ønsker jeg ikke min egen fortælling om mig selv skal være. Så jeg kører hjem. På vejen møder jeg Brian. Han får samme besked. Da jeg kommer hjem står det mig lysende klart. Alle mine andre problemer og udfordringer bliver ikke løst før jeg tager hånd om mit alkoholmisbrug. Da dette går op for mig melder jeg offentlig ud på facebook, at det er min beslutning og at jeg håber på folks støtte. Den fulde besked kan læses her:


Det var en kæmpe lettelse for mig at kommunikere dette ud. Nu kunne jeg tage nye skridt på min vej. Min største udfordring i den henseende var at jeg tidligere på måneden havde 'belønnet' mig selv med et job som frivillig på Roskilde Festivalen. Altså en gratis billet. Men den beslutning vender jeg tilbage til lidt senere.

Dagen efter ovenstående udmelding er jeg ekstrem lettet. Jeg gennemgår mine noter fra besøget hos psykologen. Der er ingen tvivl om at jeg skal forsætte med de 4 ting jeg allerede har gang i. Der bliver dog tilføjet en del ting til kollagen. Et ekstra billede bliver tilføjet. Logoet fra Copenhagen Marathon. Derudover bliver der tilføjet en del ord fra den anerkendelse jeg tidligere havde fået skriftlig fra Marie. Ord som forandringsvillig, nysgerrig, følsom og intelligent på menneskelige relationer røg også op på min væg. Derudover tilføjede jeg selv ord som stædig, ihærdig og holdningspræget. Sidst men ikke mindst så kom der også endnu en energidræner på væggen: politik.

Min søvnløshed er på dette tidspunkt også så udtalt, at jeg husker tilbage på mine tidligere erfaringer med hypnose (fremgår af kapitlet om 'ægteskabet og drømmen'). Jeg finder af omveje frem til Jacob Strachottas hjemmeside og hans apps til iPhone og Android. Jeg downloader app til søvnløshed og begynder at anvende denne.

Hypnose appen har næsten øjeblikkelig virkning. Jeg får sovet dybt i 5-6 timer hver nat og ikke den sædvanlige lette søvn med mareridt og 35-45 minutters søvn af gangen. Mine energidepoter fyldes langsomt men sikkert. Den virkning som hypnose app'en har gør, at jeg næsten øjeblikkeligt udvider mit repertoire med uafhængigheds- og selvværdsapp'en. Disse 3 apps bruger jeg i skiftende orden hver evig eneste aften umiddelbart efter min mediation. Sammen med meditation giver de mig styrke og ro.

Min første rigtige test med alkohol stoppet kom 2. dage efter beslutningen. Og her må jeg jo nok erkende, at jeg brød mit eget løfte til mig selv. Det har jeg også kommunikeret ud offentlig. Men jeg beviste overfor mig selv, at jeg sagtens kunne være i andres selskab en hel aften på et glas vin til maden og en cocktail efterfølgende. Jeg havde dog dårlig samvittighed over denne gradbøjning af min egen beslutning. Men det skulle vise sig ikke at være det første forsøg.

Den følgende dag sender jeg - ærlig som jeg er - en mail til mine kollegaer, hvor jeg takker dem for aftenen og fortæller dem, at det var første gang i meget, meget lang tid at jeg havde nydt en aften i godt selskab med et minimum indtag af alkohol. Der var på dette tidspunkt ingen grund til at afsløre mere for dem på dette tidspunkt. Men min taknemmelighed skinnede igennem i mailen.

Den weekend der fulgte havde jeg igen en fantastisk weekend hjemme hos mine forældre. Kan ærlig talt ikke huske hvad vi lavede udover at det var havevejr og det blev nydt. Roskilde Festivalen nærmede sig om onsdagen.

Da Roskilde Festivalen nærmer sig begynder jeg at tænke på overspringshandlinger. Hvordan kan jeg opleve festivalen så tæt på det som jeg altid har oplevet. Kan jeg rationere mig til alkohol? Kan jeg tillade mig at drikke alkohol til enkelte koncerter. Overspringstankerne er mange. Da jeg er fuldstændig i vildrede og egentlig godt ved, at jeg er ved at snyde mig selv, så smider jeg mine tanker på min facebook væg. Tilbagemeldingerne er mange. De fleste handler om at jeg ikke skal tillade mig selv overspringshandlinger og enkelte handler om at udfordringen med festivalen er for stor, og at jeg bør melde afbud til det frivillige arbejde.


Tager folks kommentarer og gode råd til mig. Beslutningen er truffet. Jeg stiller mig selv, overfor den største udfordring jeg kan forestille mig. At tage en hel Roskilde Festival uden alkohol. I mit dybeste sind ved jeg, at hvis jeg kan klare dette, så har jeg allerede vundet kampen mod alkoholen.


Jeg har i de følgende dage det som om, at jeg har truffet en afgørende beslutning i mit liv. Jeg svæver af og til videre i mit tankespil og tænker på, hvad jeg egentlig kan opnå med denne beslutning. Er dog efterhånden ved at være så 'indoktrineret' af 'Nuets Kraft' og meditationen at jeg kan neutralisere disse tanker og koncentrere mig om der hvor jeg er. Det giver mig en utrolig styrke og overskud.

Den 2. juli kommer jeg kortvarigt forbi min egen bopæl på Tom Kristensens Vej for at pakke de sidste fornødenheder inden afgangen til Roskilde Festivalen. Der kom jeg hjem til et brev, der gjorde, at jeg for første gange meget længe græd af glæde. Et brev der i den grad øgede min motivation for at leve op til mine egne beslutninger.


Jeg er så klar til udfordringen, som jeg kan være. Jeg er klar i hovedet og er supermotiveret for, at bevise overfor mig selv, at jeg kan have det sjovt uden alkohol. Så den 3. juli tager jeg på festival.

Jeg vil ikke gå i dybden med min Roskilde Festival. Den er beskrevet meget godt på den side, der har med facebook opdateringer at gøre. Det jeg tog med mig fra Roskilde Festivalen var, at; 
  • folk havde en ægte og ærlig interesse i at møde mig.
  • mine venner og bekendte der mødte mig undervejs lagde mærke til og hyldede min transformation.
  • unge som gamle der hørte om min udfordring udviste stor respekt for dette. 
  • jeg nød arbejdet som frivillig og følte mig som en del af et fællesskab.
  • jeg nød at være en del af et fællesskab.
  • jeg kunne skabe refleksive rum på en plads med 130.000 mennesker. Mine egne små solskinspletter, hvor jeg kunne nyde den indre ro og meditationen mens verdenen bevægede sig omkring mig.
  • jeg nød roen i mit sind
  • oplevede den bedste festival overhovedet.
  • for 2 gang i mit liv brød grædende sammen foran Orange scene.
Jeg havde planlagt, at jeg ville overnatte natten mellem søndag og mandag på festivalen. Men mine tårer og min glæde over at have vundet kampen mod alkoholen gjorde, at jeg straks havde behov for at returnere til København.

Om mandagen sender jeg en SMS til min ekskone. Jeg fortæller hende med denne besked: "I fucking did it!!!". Hendes svar tilbage: "Så behøves ingen frygte du falder i igen. Tillykke." Var straks derefter nød til at ringe til Marie. Hun tog ovenikøbet telefonen (sidste gang det skete). Hun var mindst ligeså glad for den oplevelse som jeg. Vi talte sammen i nogle minutter og jeg spørger hende igen om hun ikke vil overveje at give os 3 måneder. 3 måneder jeg kan bruge på at bevise at Roskilde Festivalen ikke var et enestående tilfælde. At alkoholen faktisk var ude af mit liv. Hun overvejer dette i næsten 8 timer. Svaret var NEJ.

Jeg brugte resten af den mandag til at reflektere over tingene. Hvordan kommer jeg videre? Hvad skal der til for at Marie vil se og opleve min forandring? Hvad kan jeg gøre for at hjælpe hende med hendes hjernerystelse? Osv. Osv. Alt kredser mere eller mindre om Marie. Når jeg ikke sidder hjemme med de tanker så er jeg ude og gå. Det blev til små 20 kilometers gang denne dag. Denne dag græder jeg mig selv i søvn. Kan ikke finde hoved eller hale i noget som helst. Tankerne kredser hele tiden omkring er det omsonst? Er det for sent at redde mig selv?

Den følgende morgen er jeg lidt mere frisk i hovedet. De sidste rester af træthed fra festivalen er ude af kroppen. Starter morgenen med meditation som er blevet en vane for mig. Under meditationen føler jeg, at jeg kan opleve Maries smerte. At det går værre med hendes hoved. Prøver at slå det ud af hovedet med en rask gåtur. Da jeg kommer hjem igen sætter jeg mig ned med 3 stykker papirer. 2 tomme stykker papirer som jeg giver titlerne: Energibooster og Energidrænere. Jeg starter med at skrive på energidrænere.

Mine energidrænere er:
  • Manglende anerkendelse
  • Manglende ansvarstagelse
  • Manglende handlekraft
  • Fraværet af kærlighed
  • Adskillelse fra familie og venner
  • At føle mig mindreværd
  • Mit selvhad
  • Løgne og manipulation
  • Struktur (faste rammer)
  • Mistillid
  • Manglende dialog/kommunikation
  • Stilstand
  • Manglende fremdrift
  • Manglende styr på økonomien
  • Manglende intimitet
  • At jeg ikke er til at stole på
  • At jeg bliver miskrediteret
Mine energiboostere er:
  • Anerkendelse
  • Følelsen af succes
  • Kærlighed (til Marie og børnene)
  • Intimitet
  • Samvær med familien
  • Samvær med venner
  • Musik
  • At gå ud
  • Motion
  • At se lækker ud
  • At tage ansvar
  • Ærlighed
  • Høflighed
  • At udvise empati og hjælpe andre
  • Struktur
  • God mad
  • Udfordre mig selv
  • God økonomi
  • At være til at stole på
  • At udfordre mig selv personligt
  • At udfordre mig selv fagligt
Disse 2 sammenholdte jeg med Maries anerkendelse (denne kan ses i kapitlet 'de bedste år'). Udfra denne sammenligning af 'data' fandt jeg 3 fokusområder som jeg ville arbejde stenhårdt på. Disse var:
  • Ærlighed
  • Motion
  • Udfordinger
Disse 3 fokusområder kunne jeg arbejde på samtidig med at jeg ville tilfredsstille en del af mine energi boostere. Jeg ville kunne opnå anerkendelse for min fysiske formåen, ville komme til at se bedre ud, kunne lytte til masser af musik og generelt tage ansvar for mig selv. Derudover regnede jeg med, at disse 3 fokusområder ville gøre det muligt for mig, at minimere en ikke uvæsentlig del af mine energidræbere. 

Den første jeg startede med var ærlighed. For det var den sværeste at komme igennem. Da jeg i sin tid gik igennem de udviklende år, var en af de første ting jeg gjorde, at jeg søgte at binde alle knuder op. Der indså jeg, at jeg var nød til igen at åbne døren for 'Fuck dig Lars'. Han og jeg var i den grad blevet manipuleret af Lise Marie. Lise Marie havde så hjulpet mig 3 uger tidligere så jeg balancerede på en knivsæg. Eller rettere det gjorde jeg ikke. For jeg valgte bevist at falde ned på den side som ene og handlede om sandheden. Jeg ringede derfor til Lars. Gav ham en uforbeholden undskyldning for det kaos jeg havde været medvirkende til. Vi talte længe og da opkaldet var færdig, så havde jeg en fornemmelse af, at ham kunne jeg da godt være blevet ven med. På et andet tidspunkt og et andet sted. Der gik så et par dage efter dette. Så besluttede jeg mig for at ringe til ham igen. Denne gang for at anmode ham om at udrede de beskyldninger han havde sendt til Marie. At han forklarede hende sammenhængen mellem hans udfald og virkeligheden. Dette ville han lige tænke over. Han ringede tilbage et par dage efter. Han ville godt hjælpe mig med at redde kærligheden. Hvis jeg lovede ham, at jeg ville være fuldstændig sandfærdig overfor ham. Han havde en del information fra Lise Maries side (ting som hun havde sagt til ham eller ting som han havde fundet på hendes PC eller telefon). Disse ville han gerne tale med mig omkring. Vi havde en længere samtale og jeg kom clean med alt hvad jeg vidste om de datoer og beskeder, hvor jeg var involveret. Der var mange beskeder som ikke var mine. Dem afkræftede jeg naturligvis. Efterhånden havde han en timeline klar på Lise Maries og mit forhold. Han kunne klart og tydeligt konkludere, at jeg slap al kontakt til hende August måned 2010. Dermed var væsentlige dele af hans beskyldninger mod mig også usande og rettet mod den forkerte person. Han indvilligede derfor i at rette hans fejl mod mig. I følge min viden afkræftede han således alle hans tidligere udsagn overfor hende. Jeg har kun hans ord for det. Men en del af min transformation er jo at turde udvise tillid overfor andre.

Så indenfor de første 14 dage efter hjemkomsten fra Roskilde Festivalen havde jeg et rent stykke papir i forhold til sandheden. Jeg havde ikke flere udestående løgne. Hverken overfor Marie eller overfor andre. Den eneste jeg stadig løj for var mig selv. Jeg troede på daværende tidspunkt stadig på at Marie ville komme tilbage til mig såfremt løgnene blev afklaret. Der tog jeg fejl.

I samme uge som jeg begyndte på ærligheden så startede jeg også op med motionen. Jeg satte mig et hurtigt mål om at komme under 30 minutter på 5 kilometeren. Dette nåede jeg indenfor de første 10 dage. Derefter hed den så 5 km på under 25 minutter. Så hed den en 10 km under 1 time. Og udfordringen ligger nu på at jeg snart skal kunne løbe 15 km på under 1 time og 20 minutter. For ligesom at anspore mig til motionen tilmeldte jeg mig også næste års Copenhagen Marathon. Så et billede af Copenhagen Marathon 2014 blev tilføjet til min kollage.

Så i de første 3 uger efter Roskilde Festivalen havde jeg allerede opnået, at få genindført ærligheden som væsentlig parameter i mit liv, at motionere regelmæssigt og ikke mindst konstant sætte mig nye mål.

I de 3 uger begyndte jeg også at arbejde mere koncentreret med min faglighed. Jeg havde konstant gang i 2-3 fagbøger af gangen. I starten handlede de primært om coaching og personlig udvikling. Altså ting som har meget med den bløde del af lederskab at gøre. Efterhånden som jeg kom længere i processen fandt jeg også igen interessen i den lidt hårdere og management agtige del af lederskabet. Så uden egentlig at have opstillet målsætninger så var jeg begyndt at arbejde med min faglighed og tilfredsstille den nysgerrighed som Marie anerkendte. 







Den eneste sang som passer til handlingernes vej er den som jeg hører når jeg er trist og skal genfinde modet.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar