Drømmejobbet - 1997 - 1998

Dette kapitel omhandler tiden fra militærtiden frem til jeg indleder et forhold til Christina.

1. juni 1997 begynder livet efter ungdommens år. Jeg regner med da jeg er aftrådt til civil, at jeg skal holde mig noget ferie ovenpå 2 års militærtjeneste, men der gjorde jeg regning uden systemet. Kravene til arbejdsløse havde ændret sig fra 1993 til dette tidspunkt. Så jeg måtte hurtigt igang med noget midlertidigt. Så i Juni måned arbejder jeg som vikar gennem Manpower. I forbindelse med dette har jeg kun 1. job og det er på APV i Kolding.

Igen møder jeg fagforening Danmarks totalitære metoder. Selvom jeg kun arbejder som vikar så skal jeg igen tvinges over i SID/3F (jeg var skiftet tilbage til Civiløkonomernes a-kasse mens jeg var i militæret).

I løbet af de 4 uger jeg arbejder hos APV møder jeg Daniel. Ham og jeg bliver gode venner fordi vi begge er meget musik interesseret. Samtidig svinger vi godt sammen i forhold til fest og farver. Da vi arbejder om aftenen på en 4 dages uge så har vi 'lange' weekender fra torsdag midnat til mandag aften. Så vi går en del i byen. Igennem Daniel møder jeg blandt andet Francisco, Henning og Dann. Vi får et sammen et venskab som løber i et par års tid. Et venskab som er baseret på fest, interessen i international fodbold.

Denne sommer er jeg på Midtfyns Festivalen sammen med min kammerat fra militærtiden. Der møder jeg for første gang Christina. Eller rettere vi havde mødtes før i forskellige sammenhænge på Gravens Kro. Christina er opvokset små 200 meter fra mine forældre og er fra den gyldne årgang 1977. Vi mødes som sagt første gang på festivalen. Et intimt møde med den karakter som noget sådan nu engang har på en festival. Christina er på daværende tidspunkt i et forhold. Så der sker ikke mere. Vi mødes dog jævnligt i byen (Kolding) over det næste års tid uden der sker mere.

Da jeg er på Midtfyns Festivalen dette år bliver jeg kaldt til en samtale hos interCom Danmark. Et uafhængigt teleselskab som på daværende tidspunkt beskæftiger sig med call-back udlandsopkald. Dette var på tidspunktet inden liberaliseringen af telemarkedet i Danmark. De ville gerne have mig til en samtale som account manager. Så umiddelbart efter festivalen starter jeg i interCom Danmark. Selskabet var startet af en typisk iværksætter type. Tingene gik hurtigt og også for hurtigt. Så virksomheden opbyggede en forholdsvis stor gæld til et tysk teleselskab. Denne gæld betyder, at interCom Danmark i starten af 1998 nødtvungent bliver overtaget af det tyske selskab. Af uforklarlige årsager så forsætter den tidligere ejer som direktør.

Da selskabet bliver overtaget af TelePassport GmbH er IT-boblen undervejs. Men det tænker ingen på i disse 'glade' år. I forbindelse med overtagelsen så mangler de en person, der kan forestå produktansvaret for fastnettet i Danmark. En person som kan være bindeledet mellem den danske forretning og Tyskland og sidst men ikke mindst også være nøglepersonen i de bilaterale nationale dialoger frem mod liberaliseringen. Denne person ender med at blive undertegnede. Det er simpelthen et job, der var som skabt til undertegnede. Internationalt, politisk og med ledelsesansvar. Hvad jobbet også indebærer er en svær politisk balancering på en knivsæg. For jeg havde reelt set 2 arbejdsgivere: den danske direktør og det tyske moderselskab. Jeg blev aflønnet begge steder og stod reelt set alene til ansvar overfor den tyske del af selskabet.

Det var en spændende og arbejdsom tid. Liberaliseringen af telemarkedet i Danmark var af politikerne mere eller mindre overladt til sektoren. Derfor var der adskilligelige samarbejdsudvalg under Dansk Industri hvori udmøntningen af liberaliseringen blev drøftet og aftaler indgået. De fleste af disse aftaler er til stadighed grundlaget for telemarkedet i Danmark.

Det tyske teleselskab havde en vision om at blive Europas største fastnetsoperatør og samtidig så arbejdede vi på en model, hvor vi ville få adgang til mobilnettet som uafhængig udbyder. I forbindelse med at man havde dette ønske så havde jeg en del rejser til Frankfurt hvor moderselskabet lå. Da den danske del af forretning også skulle etablere fastnet så var jeg desuden den primære kontaktperson til Siemens, som leverede teknologien til telecentralerne. Dette betød blandt andet, at det var mig og ikke den administrerende direktør, der blev inviteret til München i forbindelse med kontraktslige forhold og dialoger omkring leveringen af udstyr. Det var en spændende proces at deltage i. Sad med ansvaret for investeringer på over 20 millioner kroner og blev taget alvorligt af en af verdens største industrivirksomheder. Det var en særdeles spændende tid.

I denne periode arbejder jeg mere eller mindre konstant. Når jeg ikke arbejder så går jeg i byen. Så hviler på intet tidspunkt. Der er ikke plads til så meget udenom arbejdet. De kvindelige bekendskaber jeg møder er primært hende fra min militær tid og hvad der ellers falder af. Jeg har ingen interesse eller lyst til at falde til ro.

Som jeg nævnte ovenfor så havde jeg et rigtig godt venskab med blandt andet Dann. Han havde på det tidspunkt en sød kæreste Anne. Hun var også en del af fællesskabet. Det samme blev Lars og Christina F. Vi var en fasttømret enhed som gav den gas i weekenderne. Gerne startende ved 8 tiden fredag aften til en 4-5 om morgenen og igen om lørdagen i samme tidsrum. Søndagene brugte drengene så som regel med at spille billiard og se Jerry Springer ude i byen. Jeg møder som nævnt ovenfor Christina en del gange i den periode. Hun er stadig i et forhold men vi kissemisser lidt. Aldrig mere end det.

Da vi har været en fasttømret enhed i lidt over et års tid. Så går Dann og Anne fra hinanden. Der dummer jeg mig noget så afsindigt. Jeg talte pisse godt med Anne og gjorde det også inden de gik fra hinanden. Men umiddelbart efter de er gået fra hinanden så invitere Anne mig hjem til spisning. Jeg regnede egentlig med at det var et venskabeligt besøg, men finder ret hurtigt ud af, at hun har andre intentioner. Hendes kjole var ihvertfald næsten gennemsigtig og det frække lingeri var på. Ja, det var sgu svært ikke at tabe kæberne da man kom indenfor døren. Der sker jo så det der sker en sådan aften. Vi får spist maden, drukket noget vin og så er det ellers igang. Jeg kan næsten huske det som var det igår. Midtvejs i akten så banker det på døren. En dybt fortvivlet og grædende Dann står udenfor. Han vil sindsygt gerne tale med Anne. Der fik jeg ekstrem dårlig samvittighed. Det gør man ikke. Man går ikke i seng med sin bedste vens kæreste. Denne samvittighed bliver ikke bedre, da jeg 'falder' for fristelsen gentagne gange i ugerne der følger. Til sidst finder Dann naturligvis ud af det og vores venskab er ødelagt.

I den periode flytter min søster også tilbage til Kolding. Hun har næsten intet netværk så hun ryger om man så kan sige under mine vinger og bliver en væsentlig del af min venskabskreds. Jeg får hende blandt andet præsenteret for min gode ven Francisco. Dette skulle senere hen vise sig både at give stor glæde og en masse konflikter. Men det vender jeg tilbage til senere.

I starten af 1998 begynder jeg stille og roligt at ønske mig mere end livet end bare arbejde og fest.  Jeg tænker ofte på det møde jeg havde med Christina på Midtfyns Festivalen og på de mange gange, hvor vi har mødtes i byen og kissemisset. Der er dog aldrig rigtig sket noget. Jeg overvejer af flere omgange, hvordan jeg skal komme tættere på hende. Dette skridt tages så af skæbnen. Vi er en aften begge på diskotek Crazy Daisy i Kolding. Vi har som så ofte før kissemisset lidt. På et tidspunkt går Christina og hendes veninde op på diskoteket ved siden af. Tror det hed Sci-Fi på det tidspunkt. Jeg følger efter dem umiddelbart efter. Da jeg kommer derop er Christina i diskussion med en af udsmiderne ved garderoben. Hun nægter at tage sin cowboyjakke af da den er en del af hendes udseende. Da jeg er gået lige forbi udsmideren og Christina så skubber udsmideren hende ud over trappen. Dette skulle den 'stakkels' udsmider ikke have gjort med 'hanløven' i baggrunden. Jeg løber gennem lokalet og sparker den stakkels udsmider ned af trappen. Jeg reddede Christinas ære og fik at mærke hvordan udsmiderne i Kolding på dette tidspunkt klarede sådanne aktioner. Der var intet med politi eller sådan. Der var kontant afregning. Så jeg fik et par ørefigner og blev smidt ud. Sjovt nok så var der ingen nag, ingen karantæne og jeg var velkommen tilbage dagen efter. Man var jo stamkunde.

Denne episode gav mig anledningen og modet til endelig at tage voksen kontakt til Christina. Inviterede hende et par uger efter i biografen. Denne invitation konverterede hun til en middag på Kongehusvej. Dette var i sensommeren 1998. Og derfra forsætter fortællingen i kapitlet 'Ægteskabet og drømmen'.

Musikken til denne del af min fortælling kan næsten ikke være andet end Busta Rhymes - This means war.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar