Det er faktisk interessant, at landets store fortællere og digtere havde større indsigt i den menneskelige ageren og kompleksitet end de nulevende.
Citatet fra Ludvig Holbergs 'Jeppe på bjerget' er egentlig meget sigende.
Jeg har tænkt en del på ovenstående citat i de senere uge. Sømmet blev så banket yderligere i erkendelsens bræt mandag til den udvidede meditationstræning hvor også Grundtvig blev bragt i spil. Sømmet røg så helt i bund i erkendelsens bræt igår, da jeg læste om 3. generationscoaching og forbindelse til Kierkegaard.
De fleste mennesker vil gerne udvikle sig. De fleste mennesker vil også gerne hjælpe deres medmennesker i sådanne udviklingsprocesser. MEN... Vi har i dagens moderne samfund glemt alt om fortællingen. Vi har kun målet og succes i tankerne, da dette er noget målbart og håndgribeligt. Derfor er vi ikke længere interesseret i fortællingen. Vi forventer således alene at det at sætte mål er ensbetydende med at vi kan opnå succes. INTET kunne være mere arrogant og usandt.
Jeg er i mit lange misbrugsliv gentagne gange blevet sat overfor diverse succeskriterier med beskrevne konsekvenser såfremt dette ikke lykkedes. Mest udtalt i forholdet med Marie (hvordan skulle jeg eksempelvis kunne være ærlig overfor hende med økonomien, når hun havde opstillet en konsekvens, der betød hun forlod mig, hvis der var ting som gik skævt?).
Hun havde en karakteristisk og nutid tilgang til forandringsprocesser. En tilgang som de fleste vesterlændinge er vokset op med. Vi opstiller nogle mål for udviklingen og målsætningen vil bringe os frem til successen. Vi har lært at tænke lineær tænkning og matematik kan give en årsagsforklaring på alt. At vi gennem metodik kan finde successen eller vejen dertil. NEJ... Det kan vi ikke. Tværtimod så øger den lineære tankegang behovet for at væve på sandheden, komme med årsagsforklaringer på, hvorfor tingene ikke lykkes, og sidst men ikke mindst, så er den med til at reducere personen i forandringens centrum selvværd og successere. Reelt set leder den kun til fiasko (her taler jeg af personlig erfaring. Jeg har mange gange de sidste 2 år søgt at arbejde lineært med mine udfordringer. Har ikke oplevet andet end fiasko.) Lineær tankegang har altid en årsag/virkningsforståelse og er ret anvendelige indenfor områder, hvor man kan isolere/overskue omverdenens påvirkning af miljøet. Dette kan man ikke i personlige forandringsprocesser. Så 'hvorfor drikker Jeppe'?
Vil vi forandre os selv eller hjælpe en anden igennem en forandringsproces så er vi nødsaget til at interessere os for 'hvorfor drikker Jeppe'?
Forandringsprocesser er cirkulære. Cirkulære processer kræver dialog, de kræver overskud og de kræver relationelt bearbejdning og de kræver tid. Så hvis man af kærlighed ønsker at deltage i andres forandringsprocesser så skal man være villig til dialogen, man skal have overskuddet/tiden og ikke mindst lysten til at arbejde med relationen. Har man ikke dette så bør man melde pas til at deltage for så vil man opsætte lineære krav til personen der ønsker forandring og dermed indirekte være årsag til dennes fiasko. Cirkulær tankegang acceptere, at man ikke har en årsag/virkningsforståelse. Den acceptere, at man ikke kan isolere/overskue omverdenens påvirkning af miljøet. Den eneste måde hvorpå man kan forstå miljøet på er ved at stille sig i centrum heraf er at anvende dialoger og relationer.
Vil vi hjælpe andre til erkendelser eller give dem lysten til forandringer. Så er vi nødsaget til at interessere os for 'HVORFOR'. Når vi er nysgerrige på hvorfor så får vi en fortælling frem i lyset. En fortælling som vi kan arbejde med og ikke en konkret og 'målbar' udfordring.
Personligt arbejdede jeg meget på erkendelsen af min egen fortælling i de første dage/uger af min forandringsproces. Jeg var nysgerrig på mine handlemønstre. Jo mere opmærksom på min handlemønstre des mere optaget blev jeg på de påvirkninger de gav i mine relationer. Derigennem blev jeg bevidst om konsekvenserne af mine handlinger. INGEN fortalte mig om disse. Da jeg havde fået x antal forestillede fortællinger ned på papir så blev jeg nysgerrig på, om det så også var de fortællinger mine relationer oplevede. Den åbenhed og ærlighed hvorpå jeg bragte min egen nysgerrighed i spil på gjorde at folk ikke var bange for at vise mig den samme åbenhed og ærlighed. Tværtimod så fik jeg de usødede fortællinger der var om min person. Det var en meget svær proces og hård psykisk. Jeg vil til stadighed ønske, at der var en der havde holdt mig i hånden gennem processen. En som støtte min nysgerrighed på fortællingerne. En som turde stille de svære spørgsmål i forhold til disse. Psykologen stillede en del af de rigtige spørgsmål. Men vedkommende var jo udenfor mine erkendte relationer. Rejsen ville, i min optik, have været nemmere såfremt spørgsmålene var stillet af personer med større kendskab til mig og min person.
Nysgerrigheden på fortællingerne omkring min person gjorde, at:
- fandt ud af hvilke relationer der betød noget for mig
- fandt ud af hvilke fortællinger jeg ønskede at arbejde på
- fandt ud af, at jeg ikke ønskede andres succeskriterier eller målsætninger, men alene ville søge efter den næste trædesten i min forandringsproces. Målsætningerne måtte gerne være tilstede i form af nye fortællinger. Men der måtte ikke være nogen 'projektplan' for vejen til dem.
I den følgende proces fandt jeg ret hurtigt frem til, at alle fortællingerne om min person havde fællesnævnere:
- alkohol
- lemfældig omgang med sandheden
- manglende overholdelse af aftaler
- manglende nærvær
- manglende nysgerrighed
- manglende ro / stabilitet
- manglende refleksioner
Lægger man dertil, at jeg generelt var en egoist af en anden verden, som ubevidst var fuldstændig ligeglad med andres følelser og behov så havde man fanget essensen af alle fortællingerne.
Da jeg var nået så langt i processen kunne jeg tage papirerne frem igen omkring fortællingerne om min person. Jeg kunne igen blive nysgerrig på 'hvorfor drikker Jeppe'. Svaret kom ret hurtigt. Det var en cirkulær proces, der startede et sted. Løgnen. Løgnen gjorde jeg drak. Den manglende åbenhed om min person og mine følelser gjorde, at jeg med vold og magt søgte at skjule min egen fortælling. Det jeg så fokuserede på i den indledende proces, faktisk mens jeg drak, var at fjerne løgnene fra mine relationer. Feje den første trædesten i forandringsprocessen. De fleste vil nok mene, at jeg fejede for længe på den første trædesten, men jeg kom godt ud på den. Fandt ro der og nød det. Derefter kunne jeg tage fat på den næste trædesten i de nye fortællinger. Alkoholen.
Processen er stadig i gang. Jeg er efterhånden klar til at træde ud på den næste trædesten. Erkendelsen af at alkoholen er UDE af mit liv. Den er ikke længere en del af fortællingen om min person. Ikke i min egen fortælling. Den vil nok være det lang tid fremover i andres fortællinger. Men det er ene og alene på grund af deres manglende åbenhed og nysgerrighed. For gennem dette ville de hurtigt kun se den nye fortælling. Men de tør ikke.
Ligesom danskerne i det moderne samfund ikke tør åbne Holberg, Grundtvig og Kierkegaards udgivelser. De er simpelthen for tunge og svære at forholde sig til. De kræver at man læser et antal sider reflektere over tingene og så måske starter 10 sider før det punkt hvor man begyndte igen. Det er min oplevelse med Holberg, Grundtvig og Kierkegaard. Det er faktisk min oplevelse af al kvalitetslitteratur. At man finder nye nuancer som gør man lige er nød til at træde et skridt tilbage og reflektere over tingene. Måske derfor jeg primært læser faglitteratur?
Ligesom danskerne i det moderne samfund ikke tør åbne Holberg, Grundtvig og Kierkegaards udgivelser. De er simpelthen for tunge og svære at forholde sig til. De kræver at man læser et antal sider reflektere over tingene og så måske starter 10 sider før det punkt hvor man begyndte igen. Det er min oplevelse med Holberg, Grundtvig og Kierkegaard. Det er faktisk min oplevelse af al kvalitetslitteratur. At man finder nye nuancer som gør man lige er nød til at træde et skridt tilbage og reflektere over tingene. Måske derfor jeg primært læser faglitteratur?
Med denne replik vil jeg slutte fortællingen om 'Hvorfor drikker Jeppe'. Jeppe mistede meget fordi folk ikke stillede spørgsmålet. Ikke turde dialogen og relationen. Jeg mistede det dyrebareste jeg havde. Min soulmate og kærligheden. Fordi hun er ekstrem lineær opdraget som programmør og stud. phd. polit. og generelt har sparring fra folk fra lignende uddannelsesmæssig baggrund såsom ingeniører, cand. polit. og programmører. Alle folk med en lineær tankegang. Intet ondt om professionen. Kun om den manglende dannelse/menneskelige forståelse vi alle mere eller mindre er opdraget til. (Er selv uddannet indenfor det afsætningsøkonomiske område. Også et ret lineært felt.)
Derfor er jeg også af den faste overbevisning, at jeg er en af de få mennesker som faktisk kan hjælpe Marie videre i livet. Min menneskelige indsigt og indsigt i Maries tanker, handlinger og reflektioner giver mig et forspring som ingen psykolog eller lineær tænkende person kan anvende i deres bestræbelser på at hjælpe hende.
Men hjælpen er ikke ønsket. Det acceptere jeg og arbejder cirkulært videre med hvad det gør ved min egen forandringsproces.
Tak fordi du læste dette lille indspark i hvad jeg tænker er vejen til succesfulde personlige forandringsprocesser.
Del gerne indlægget. :-)
Derfor er jeg også af den faste overbevisning, at jeg er en af de få mennesker som faktisk kan hjælpe Marie videre i livet. Min menneskelige indsigt og indsigt i Maries tanker, handlinger og reflektioner giver mig et forspring som ingen psykolog eller lineær tænkende person kan anvende i deres bestræbelser på at hjælpe hende.
Men hjælpen er ikke ønsket. Det acceptere jeg og arbejder cirkulært videre med hvad det gør ved min egen forandringsproces.
Tak fordi du læste dette lille indspark i hvad jeg tænker er vejen til succesfulde personlige forandringsprocesser.
Del gerne indlægget. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar