Alt i alt var det min oplevelse at det var et givende indlæg. Debatten gav ihvertfald mig en del refleksioner med på vejen og det var jo formålet med det hele. At sætte refleksive processer igang hos deltagerne på mødet.
Henover weekenden har jeg dog tænkt lidt over mit oprindelige indlæg. Skitsen til dette har jeg stadig liggende, og den tænker jeg skal deles med læserne. Som den opmærksomme og faste læser kan erindre så havde jeg 6 overordnede temaer for mit indlæg:
- hvorfor forandringer?
- hvorfor lykkes vi ofte ikke med personlige forandringer?
- hvor kommer forandringer fra?
- hvorfor fejler vi i forandringsprocessen?
- hvordan kan man målrettet og struktureret arbejde med forandringer?
- hvad er tidsperspektiverne i forandringsprocesser?
------
Hvorfor forandringer?
Hvorfor er det vi skal være klædt på til forandringer i vores liv? Hvorfor kan vi ikke bare være tilfreds med der hvor vi er?
Det er gode spørgsmål at stille sig selv. Svarene er mange. Men det vigtigste svar i min bog er at vi som mennesker er i konstant bevægelse. Det er vi uanset om vi ønsker det eller ej. Verdenen omkring os ændre sig, teknologien udvikler sig, menneskene omkring også er i bevægelse og ikke mindst så giver vores krop og sind ofte anledning til kravet om forandringer.
Så det er ret så komplekst hvorfor vi skal forandringer. Kravene til disse kan være personlige, relationelle, teknologi eller sundhedsbetingede. Udover dette så er de omgivelser vi lever i, såsom parforhold, arbejdsplads, sociale netværk mv., i konstant bevægelse. Der er altså konstant et krav til os som individ om at kunne forandre og tilpasse os nye virkeligheder.
Hvorfor lykkes vi ofte ikke med personlige forandringer?
Ja, det er jo svært for mig at svare på uden at generalisere. Min egen erfaring og erfaringen fra litteraturen og forskningen viser, at vi som oftest fejler, når kravet til forandringer ikke er klare for os. Med dette mener jeg, at vi som individ ikke er nysgerrige nok på perspektiverne ved forandringer og hvorfor disse er nødvendige. Vi er simpelthen ikke klar i spyttet på den værdi en forandring kan give os som menneske.
Et godt eksempel på ovenstående fra mit eget liv var, at der fra familie, venner, kæreste og egentlig også fra mig selv var et ønske om at stoppe med at drikke. Jeg har lovet mig selv og mine nærmeste en million gange at nu var det slut. Hvorfor tog det mig så 10+ år for at lykkes? I løbet af de 10+ år så jeg mit liv stille og roligt gå i opløsning. Jeg mistede mere og mere af mig selv år for år samtidig med at jeg sårede flere og flere mennesker. Hvorfor var de ødelæggende omstændigheder og konsekvenser ikke det der kunne motivere mig?
Jeg giver lidt svaret i forrige afsnit. Jeg var aldrig nysgerrig på perspektiverne ved at stoppe med at drikke. Frygten i mig for en verden uden smertelindring var simpelthen for stor til at jeg turde være nysgerrig på perspektiverne ved fremtiden. Jeg turde ikke være nysgerrig herpå i forhold til mig selv og da slet ikke i forhold til hvad det ville give mig relationelt og arbejdsmæssigt. Så kort opsummeret så handlede forandringer for mig om frygt og ikke hvad det kunne give af værdi. Det er værdien af forandringen vi skal have frem i lyset. Det er denne der kan motivere os. Specielt når vi står med ryggen mod muren og hellere vil handle som vi altid handler.
Hvor kommer forandringer fra?
I min bog kommer forandringer kun et sted fra. Indefra. Forandringer kan aldrig komme udefra. Ingen kan hjælpe andre til dette. Man kan understøtte folk i forandringsprocesser, men man kan ikke tvinge dem hertil.
Forandringer opstår i min bog, når værdien af disse er klare og evnen til at navigere i forhold til denne værdi er tilstede. Evnen/styrken skal findes i ens nutid. Kigger man igen på min personlige udfordring med alkohol så var det i juni måned 2013 klart for mig, hvilke værdier jeg gik glip af og hvordan jeg modarbejdede alt hvad jeg holdningsmæssigt stod for. Det blev klart for mig at jeg ikke bare løj for omverdenen, men også løj for mig selv. Skal jeg være ærlig så var det faktisk ikke så slemt at jeg løj for omverdenen på dette tidspunkt. Det værste var at jeg løj for mig selv. At jeg konstant kunne finde styrken hertil.
Jeg hører ofte folk omtale rygere, alkoholikere og narkomaner som svage individer. I min optik er specielt de 2 sidstnævnte grupper utrolig ressourcestærke. Det kræver enorm styrke og idérigdom at holde et misbrug skjult. For det første så skal omverdenen jo nødig blive bekendt hermed og man skal skaffe midlerne til at opretholde misbruget og samtidig så skal man opfinde nye virkeligheder/løgne konstant som kan skjule dette. Det kræver altså sin mand/kvinde.
Min værdi til forandring kom udfra et personligt ønske om kærlighed, nærvær og ærlighed. Disse 3 centrale værdier gravede jeg ret dybt i ugerne inden mit alkoholstop. På dette tidspunkt var jeg begyndt at meditere og fik ubevidst en læring i, hvorledes jeg kunne styre mine tankestrømme. Men jeg blev altså ret klar på hvorfor jeg ønskede netop disse 3 værdier i mit liv og hvad det ville betyde for mig. Jeg har et eller andet sted på bloggen beskrevet lidt omkring processen hermed. Men kort fortalt så handler det om, at jeg stillede mig selv spørgsmålet: "hvorfor vil du have kærlighed i dit liv?". Svaret skrev jeg ned. Læste det igen og igen over et par dage. Udfra det nedskrevne fandt jeg et nyt spørgsmål, der kunne grave et spadestik dybere i forhold til "hvorfor vil du have kærlighed i dit liv?". Denne øvelse gentog jeg en 5-10 gange for hver værdi. Det blev altså en tidskrævende proces og svarene vil jeg holde for mig selv, men jeg kan fortælle læseren så meget, at spørgerammerne bundede ud i at jeg havde 10 væsentlige årsager som grund til at stoppe med at drikke. 10 grunde som virkelig var dybt forankret i min personlighed og dermed blev kravet til forandring også dybt forankret i min person.
Hvorfor fejler vi i forandringsprocessen?
Min erfaring siger mig at vi fejler når ønsket til forandring ikke er dybt forankret i os. Når værdien af forandringen ikke er klar for os. Kigger man på forbudsdanmarks kampagner mod eksempelvis rygning så bliver vi bombarderet med budskaber om at rygning er sundhedsskadeligt. Budskaber det koster samfundet hundredvis af millioner og sende hvert evig eneste år. Hvorfor stopper flere så ikke med at ryge? Ja, det er jo fordi den personlige værdi af et rygestop aldrig bliver klar for dem. Sundhedsskadeligt. Ja. Men det er jo sundhedsskadeligt at leve. Det mest sikre i livet er jo at vi skal dø.
Det er kun gennem den gennemarbejdede personlige værdi man kan finde motivationen til forandringer. Det er denne værdi der giver en energien i hverdagen i almindelighed og det er i særdeleshed denne værdi der gør, at man kan overvinde de udfordringer der vil komme undervejs. Udfordringer hvor det nemmeste i verdenen ville være at gøre som altid.
Vil du succes i din forandringsproces så vær ret nysgerrig, fokuseret og målrettet på at finde værdien af dit arbejde med forandringen. Hvad skal forandringen give dig?
Hvordan arbejder kan man arbejde målrettet og struktureret forandringer?
Det korte svar er det kan man ikke. At arbejde med forandringer er komplekst. At arbejde målrettet med disse kræver at man kan/vil arbejde uden for meget struktur. Som oftest er man i processen nød til at forsøge sig frem med små eksperimenter og mærke efter hvordan det påvirker en. Hvis man har fulgt min blog fra starten af så er man bekendt med, at jeg umiddelbart efter min beslutning om alkoholstop tog på Roskilde Festivalen. Dette var et eksperiment og et risikofyldt et af slagsen. Allerede her kunne jeg have ødelagt hele processen. Men det gav mig den første virkelige succesoplevelse som ædruelig. Gennem de seneste 16 måneder har jeg lavet utallige af disse eksperimenter. Man kan sige jeg har "stresstestet" min egen modstandsvilje og energi til forandring.
Opfordringen lyder derfor herfra. Hav et klart mål, klare værdier og bevæg dig så ud i det. Når processen er sat igang og du er fortrolig hermed så kast dig ud i små eksperimenter med lav risiko. Efterhånden som du bliver mere og mere fortrolig med din proces så gør eksperimenterne større. Også i forhold til risiko. Gennem denne proces vil du føle dig udfordret, modstandsdygtig og stærk. Vær opmærksom på at du kan falde igennem. Gør du dette så skal du ikke starte forfra i processen, men alene træde tilbage til det stadie du var på før du faldt igennem. Husk du fejler kun hvis du selv tillader det, hvis du har mistet det store billede i horisonten (værdierne og motivationen).
Hvad er tidsperspektiverne i forandringsprocesser?
Dette er et rigtig godt spørgsmål. Mine personlige erfaringer, litteraturen og forskningen er ret enige om at det egentlig er et todelt spørgsmål. Der er 2 aspekter af dette. Det første aspekt er hvornår er du fortrolig med forandringerne og hvornår er de forankret i din personlighed, gøren og laden. Det andet aspekt er hvornår er andre fortrolige med dine forandringer?
Hvornår er forandringerne forankret i din personlighed?
Det tager typisk en 9 - 15 måned for større forandringer at forankre sig i din personlighed og din ageren. Det er på dette tidspunkt du kan slække på fokus og begynde at arbejde med nye og andre forandringer. Det er her du personligt er på plads med dine forandringer.
Hvornår er andre fortrolige med dine forandringer?
Det er her den bliver svær. Svaret er ikke særligt opløftende. Hverken udfra mine, andres eller forskningens side. Jo større forandring du skal igennem og jo længere den har været påkrævet fra andres side des længere tager den.
Min nære omgangskreds har ikke taget min forandring til sig. Hver gang der sker et eller andet forudsigeligt i mit liv så er det første folk tænker "åh, nej. Nu falder han i". Det siges ikke direkte, men det er så åbenlyst at det skriger til himlen.
Jeg har talt med en del alkoholikere og andre misbrugere herom. Svarene man får er ikke opløftende. Der er folk som 15-20 år inde i deres afvænning stadig ikke er accepteret af dem der burde være deres nærmeste. Hvor deres nærmeste per definition frygter at de falder i, når der sker noget uforudset.
Hvad kan man gøre som pårørende/støtte i forhold til en person i forandring?
Det første man må og skal erkende er, at det ikke kun er den pårørende der skal igang med en forandringsproces. Det skal man også selv. I princippet skal man igennem alle de samme processer som personen i forandring. Man skal finde værdien og motivationen til hvorfor man ønsker det andet menneske og hvorfor man ønsker at acceptere, anerkende og respektere dennes forandring. Ja, hvorfor man vil omfavne og tilgive personen.
Så en opfordring herfra må klart lyde: Tag del i forandringsprocessen. Gå ind i den. Hvis værdierne og motivationen er sammenfaldende så er vejen til den fælles lykke det nemmere og kortere. Det samme er muligheden for at bearbejde og lukke fortiden for derigennem at vokse sammen som menneske.
Afsluttende kommentar
Jeg har søgt at skitsere de største udfordringer og faldgrubber i personlige forandringsprocesser. Jeg vil i nær fremtid søge at komme med en struktureret gennemgang af de værktøjer jeg tog i anvendelse i min proces: psykolog, joharis vindue, CMM, eksternalisering, meditation, motion oma. Jeg tror ikke et enkelt element har været årsag til successen, men snarere at det er et ubeskriveligt sammenfald af alt hvad jeg har gjort. Som nævnt tidligere så er forandringsprocesser komplekse og til tider kaotiske. Så hvad der virker i en situation er ikke nødvendigvis det der virker i en anden.
Hvis nogen skulle have spørgsmål eller kommentarer til dette indlæg så er de meget velkommen til at kontakte mig. Allerhelst vil jeg dog at de deler disse på bloggen således at flest mulige får indsigt i de refleksioner som indlægget har givet dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar