Opdatering på egen proces.

Bloggen har over tid udviklet sig fra at være mit refleksive rum i forhold til mine personlige forandringer til et rum omkring forandringsprocesser generelt. Jeg vil egentlig gerne bibeholde dette miks, da det er min oplevelse, at det giver både mig og læserne noget. Derfor er her en lille opdatering på min egen udvikling.

Jeg har som følge af min hjernerystelse haft ret meget tid til at reflektere over min udvikling. Jeg har haft mulighed for at analysere på alle processer i min udvikling. Dette betyder også at jeg har haft tiden til at opfange faresignaler i forhold til den videre udvikling.

Lad mig starte med at konstatere at jeg kun er et HALVT menneske. Dette er hverken positivt eller negativt, men en ærlig erkendelse af at der stadig er plads for udvikling. Heldigvis går det kun 1 vej for mig og det er fremad. Jeg bliver mere og mere komplet som menneske samtidig med, at jeg har/tager større og større ansvar for min egen udvikling.

Omstændighederne med hjernerystelsen og branden i min ejendom har gjort at nogen umiddelbart vil mene, at jeg er blevet slået tilbage i min udvikling. Det føler jeg ikke selv. Jeg har kunne absorbere og agere i den modgang der har været uden at ty til gamle handlemønstre. Jeg har på den måde været tro mod min udvikling.

Omstændighederne har så givet mig muligheder som er de færreste forundt. Jeg kan genstarte store dele af mit liv, da jeg jo er nødsaget til at finde ny bopæl mv.

Så rent praktisk har ovenstående været en gave uden lige. Udover de åbenlyse fordele så gav disse omstændigheder mig også ny læring. Jeg lærte blandt andet at anmode om hjælp. Noget som er/var ekstremt svær for mig, idet jeg har meget svært ved at udvise tillid til andre mennesker. Jeg frygter ubevidst stadig at folk har ”onde intentioner” og kun hjælper for at såre mig eller vinde et eller andet. Dette arbejder jeg bevidst med at overvinde. Jeg er simpelthen nød til at anvende den tillid, som jeg efterhånden oplever inde i mig selv til at udvise tillid overfor andre. Når jeg ikke selv har ”onde intentioner” for mig selv. Hvorfor skulle andre så have det?

Det sidste jeg har reflekteret en del over er mine egne følelser og følelsesliv. Her må jeg desværre erkende, at jeg på en eller anden måde har fralagt mig ansvaret herfor. Jeg har igennem de sidste måneder lyttet mere til andres råd end til hvad jeg selv følte. I en normal kontekst så ville andres råd sikkert give rigtig god mening. Men jeg er ikke i en normal kontekst. Jeg er i en af de største forandringsprocesser i livet og det har ikke givet mig plads til at bearbejde mine følelser. Fokus har været på fysisk og psykisk balance. Det har jeg haft succes med.

Men det har altså betydet at jeg ikke har fået bearbejdet mine følelser, det savn og den sorg, der opstod da Marie forlod mig. Alligevel har jeg forsøgt at komme videre, fordi det var hvad folk forventede og rådede mig til. I en normal kontekst så burde man også være over et brud her halvandet år efter. Men det er jeg altså ikke, og jeg tror også at det forholder sig på samme måde hos modparten. De personlige forandringsprocesser har optaget alt vores tid. 

Det er min fornemmelse at vi ofte tænker over, hvilke muligheder vi ville have haft som forandrede mennesker, men at frygten holder os tilbage fra dialogen, at dele af os frygter, at vores proces sættes i fare ved et gensyn. Det udfordre mig lidt at frygten på denne måde stadig har indflydelse på mit liv. At det så samtidig er en frygt jeg ikke selvstændig kan kigge i øjnene irritere mig grusomt. Normalt vis ville jeg jo være meget nysgerrig på denne for derigennem at blive klogere på mit selv.

Men jeg er så småt der, hvor jeg kan/skal begynde at bearbejde savnet og sorgen. Kun derigennem kan jeg komme videre rent følelsesmæssigt og reelt set være åben for et nyt eventyr med en anden. Folk tæt på mig vil vide at jeg har forsøgt at komme videre, men på grund af ovenstående så var det jo dødsdømt fra starten. Man siger at man ikke kan bevæge sig videre med uro på bagsmækken. Dette virker meget rigtigt.

Jeg har været dybt taknemmelig for alle de gode råd, som jeg har modtaget. Jeg ved de alle er givet i en god mening og af kærlighed, men som jeg angiver ovenfor, så ser jeg en manglende kontekst forståelse i den måde rådene er faldet. Det er ikke andres skyld. Det er alene mit ansvar, at jeg ikke har været tydelig nok omkring mine kontekster og min følelsesmæssige status.

Nu er jeg endelig kommet i gang igen med træningen, jeg har igen fundet ind i et regelmæssigt meditationsforløb og sidst men ikke mindst, så har jeg igen fået skemalagt mine refleksive rum. Så nu er jeg klar til igen at sætte mennesket i bevægelse. Denne gang med en langt større bevidsthed om at jeg er nød til at kommunikere endnu mere og give andre en bedre forståelse af min kontekst herunder ikke mindst få en bekræftelse på, at de forstår hvilket udgangspunkt jeg arbejder ud fra og mine mål er samt ikke mindst hvad det er der motivere mig i forhold til dette.

Mine prioriteter i de kommende måneder vil være (i ikke prioriteret orden):

• Skabe en endnu mere holdbar personlig platform at agere ud fra.

• Skabe erhvervsmæssig fremdrift. Arbejde målrettet på større økonomisk uafhængighed.

• Være tro mod og handle i overensstemmelse med mine følelser:

o   acceptere at jeg stadig mangler savn og sorgprocessen i forhold til bruddet med Marie.

o   acceptere at jeg ikke er klar til at bevæge mig videre.

o   være ærlig herom overfor andre.

o   anvende endnu mere af min energi på tiden med mine børn og familien.

o   forsat række hånden ud til mine relationer/netværk.

• Give den fuld gas med træningen. Målene er indtil videre:

o   Hamborg Marathon (gennemfører i en tid under 4 timer)

o   Copenhagen Marathon (gennemfører i en tid under 3 timer og 40 minutter)

o   Gennemfører Challenge Danmark 70,3

o   Gennemfører KMD IRONMAN 70,3 Kronborg

• Nyde livet, mine børn, familien og alle de smukke, dejlige mennesker jeg kender og som jeg kommer til at kende.

• Forsat støtte folk i forandringsprocesser gennem coaching, foredrag og arbejdet med bloggen. 

Jeg nyder processen.
Jeg nyder at have styringen/ansvaret.
Jeg nyder udfordringen.

Endnu engang tusind tak til alle de mennesker som støtter og supportere mig. Tak for alle jeres velmenende gode råd.

#WhoDaresWin

#NoPainNoGain
#InLoveWithLife