På facebook skriver jeg:
for 17-18 måneder siden flød min krop i alkohol. Det gjorde den på alle tidspunkter undtaget når jeg havde mine børn. Min krop var ved at give op, mit sind havde givet op, min omgangskreds havde givet op, min familie havde givet op. Ja, jeg havde også selv givet op. Jeg forsøgte sågar den nemmeste udvej uden at have styrken til at gennemføre det.
Valgte i dagene, timerne og ugerne efter det forsøg at løsningen måtte være en anden. Det er nu mere end 16 måneder siden jeg sidst har rørt alkohol. Min kropsfunktioner virker igen og min omgangskreds er så småt igen begyndt at åbne døren for mig (jeg føler mig stadig ret ensom og isoleret).
Igennem de sidste mange måneder har jeg kæmpet alene. Det tror jeg også på er den eneste vej til varige forandringer i sit liv.
Derfor er det også med en glædeståre i øjnene, at jeg modtager min licens på mailen denne morgen. Det bliver en hård omgang, men sigtet er sat og kroppen klar hertil. Målet er en fuld Ironman senest i 2016 (gerne før).
#NoPainNoGain
#WhoDaresWin
Dette følges i kommentarsporet op med:
Valgte i dagene, timerne og ugerne efter det forsøg at løsningen måtte være en anden. Det er nu mere end 16 måneder siden jeg sidst har rørt alkohol. Min kropsfunktioner virker igen og min omgangskreds er så småt igen begyndt at åbne døren for mig (jeg føler mig stadig ret ensom og isoleret).
Igennem de sidste mange måneder har jeg kæmpet alene. Det tror jeg også på er den eneste vej til varige forandringer i sit liv.
Det var det ihvertfald for mig. Det der reddede mig var IKKE kærligheden til mig selv, men kærligheden til mine nærmeste og dem som jeg havde svigtet.
Det der virkede for mig var så IKKE mine nærmeste eller mine nærmestes hjælp. Snarere tværtimod. Når jeg reflektere over det så kommer jeg altid frem til at mine nærmestes gode intentioner altid var med til at fastholde mig i det lort jeg sad i halsen til.
Jeg indså på daværende tidspunkt, at jeg selv var værktøjet til de varige forandringer, at alle løsninger og muligheder var bestemt af mine egne handlinger. En af de væsentligste handlinger jeg har gjort igennem hele den periode er, at jeg har fokuseret ekstrem meget på mit fysiske velvære. Det har givet mig en psykisk styrke som har været selvforstærkende i forhold til at blive et bedre menneske.
Derfor er det også med en glædeståre i øjnene, at jeg modtager min licens på mailen denne morgen. Det bliver en hård omgang, men sigtet er sat og kroppen klar hertil. Målet er en fuld Ironman senest i 2016 (gerne før).
Jeg har kæmpet alene indtil videre, det vil jeg fortsætte med. Jeg har IKKE brug for mine nærmestes hjælp. Kun deres forståelse, accept og respekt for mine forandringer.
Hvis jeg kan skabe varig forandring i eget liv. Så kan alle andre også. Det handler bare om at turde, at vise mod og at handle. Ingen andre kan gøre dette for dig. Det kan kun du selv.
#InLoveWithLife#NoPainNoGain
#WhoDaresWin
Dette følges i kommentarsporet op med:
Hudløs ærlighed er også en vigtig forudsætning. Både overfor selv og i ligeså høj grad overfor omverdenen.
og
Må vist hellere komme med en rettelse. Skriver i teksten at jeg har været uden alkohol i 16 måneder. Det er da en være gang løgn og latin. Den 26. august var det 14 måneder. Beklager fejlen. Det betyder så også der skal tages små 2 måneder af den anden tidsafgivelse i indlægget.
og
De 16 måneder der løber rundt i mit hoved er den tid der er gået siden Marie "endelig" mistede tilliden og troen på mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar