mandag den 23. juni 2014

Tillid og troværdighed part II.

I forlængelse af dette indlæg omkring måling af tillid vil jeg gerne dele en personlig erfaring fra den forgange weekend. Erfaringen delte jeg i aftes med mit netværk på facebook. Men jeg tænkte det også gav god mening at dele den med læserne af min blog.



Dette er en af de nyere Metallica sange som jeg holder meget af. Teksten beskriver ret godt nogle af de følelser jeg har rendt og render rundt med. 

Specielt afsnittet omkring varmen/solens stråler betyder noget for mig. Sådan har jeg det lidt med tilliden fra andre. Jeg føler det som en uopnåelig størrelse ift. folk fra mit tidligere liv. Jeg fik blandt andet en mail tidligere denne weekend, hvor en person skriver, at "hvis jeg kender dig ret så...". Sådanne mails/ytringer får tårerne frem i øjnene hos mig. De gør mig ked af det. De sårer mig af helvede til.

Udfordringen for mig er at mange mennesker fra mit tidligere liv ikke kender mig som den person jeg er i dag. Mennesker jeg holder af og som på et eller andet tidspunkt har holdt af mig. Af en eller anden grund tør de til stadighed ikke lære min person at kende. Jeg kan ikke tvinge dem til at vise mig tillid. Jeg kan ikke tvinge dem til at lære mig at kende. Men jeg kan vælge IKKE at acceptere sætninger som "hvis jeg kender dig ret så...". 





Hvis du vil anvende sådanne sætninger om mig og mine handlinger, så gør dig selv og undertegnede den forbandede tjeneste at lære mig at kende først. Jeg er IKKE, hvem jeg var for 1 år siden. Jeg er meget langt væk fra den person. Jeg har reelt set meget få træk tilfælles med den person. Ikke engang min fysiske fremtoning er som den var for 1 år siden.

Hvis du ikke har modet til ovenstående så lad vær med at udtale dig om mine intentioner og mine forventede handlinger. Lad vær med at involvere dig i mit liv. Bliv ude på sidelinien eller oppe på tribunen hvor du har valgt at placere dig. Du bliver ikke en aktiv deltager i mit liv før du tør ovenstående og før har du ingen ret til at udtale dig. Jeg gider ikke mennesker i mit liv der basere deres holdninger og handlinger på frygt og uvidenhed.

Solen skinner nu i mit liv. Det sværger jeg på. Jeg sværger. Jeg sværger. Jeg sværger.

(Nej, det er ikke en direkte oversættelse af det sidste vers. Men mit løfte til mig selv. Så ingen kommentarer omkring min dårlige oversættelse.)

----------

Born to push you around
You better just stay down
You pull away, he hits the flesh
You hit the ground

Mouths so full of lies
Tend to black your eyes
Just keep them closed
Keep praying, just keep waiting

Waiting for the one
The day that never comes
When you stand up and feel the warmth
But the sunshine never comes, no
No, the sunshine never comes

Push you cross that line
Just stay down this time
Hiding yourself, crawling yourself
You'll have your time

God, I'll make them pay
Take it back one day
I'll end this day
I'll splatter color on this gray

Waiting for the one
The day that never comes
When you stand up and feel the warmth
But the sunshine never comes

Love is a four letter word
And never spoken here
Love is a four letter word
Here in this prison

I suffer this no longer
I'll put it into this I swear
This I swear the sun will shine
This I swear, this I swear
This I swear!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar