Det er fandme svært at skrive om sit liv. Det er på den ene side hårdt at kigge sig selv i spejlet på denne måde og på den anden side utrolig givende.
Jeg har lært følgende om mig selv:
- jeg kan ikke og vil ikke acceptere utroskab.
- jeg er et meget moralsk menneske. Men har selv til tider været ret umoralsk.
- jeg er et meget holdningspræget menneske.
- jeg har mange gode intentioner. Men sjældent gode handlinger.
- jeg er bange for at blive såret. Så sårer hellere andre.
- jeg kan nemt se andres smerte. Men er blind for min egen.
- jeg kan redde andre. Men kan ikke redde mig selv.
- jeg hader løgne. Men har løjet for andre.
- min stædighed giver mig meget positivt. Men ofte også meget negativt.
Listen er meget længere. Sådan har jeg været. Sådan har folk oplevet mig.
Jeg kan derfor kun være yderst taknemmelig for, at der er en person derude, som har lagt værktøjerne til mig og skabt erkendelser i mit sind:
- jeg skal elske mig selv før andre kan elske mig.
- jeg skal have tillid til mig selv før andre kan have tillid til mig.
- jeg skal turde stole på andre før andre kan stole på mig.
- jeg skal efterleve den moral, som jeg efterspørger hos andre.
- jeg skal vise handlinger fremfor at ytre intentioner.
- jeg skal se min egen smerte i øjnene før jeg kan lindre andres.
Jeg er hamrende godt på vej, hvis jeg må tillade mig at være så selvfed. De værktøjer jeg har fået er blandt andet:
- coaching (selv-)
- meditation
- hypnose
- motion (fysisk som psykisk)
Disse sammenholdt med mine menneskelige egenskaber som åbenhed, stædighed, nysgerrighed, ordentlighed, retfærdighedssans, venlighed, forandringsvillighed, stædighed, lydhørhed og modighed gør at jeg tror på livet. Jeg tror på fremtiden.
Den eneste reelle udfordring jeg ser foran mig nu er, at jeg igen er et sted, hvor jeg er afvisende overfor følelsesmæssig involvering i en anden person (kærlighedsforhold). At min følelse af at kærlighed gør ondt igen er altoverskyggende. At jeg derfor vælger en persons tilværelsen og giver kald på min drøm om egen familie (Villa, Vovse og Volvo - børn). Jeg har svært ved at tro, at lynet kan ramme den samme person mere end 2 gange i livet. Og den erkendelse skal jeg have bearbejdet. Ellers laver jeg indledningsvis de samme fejl igen som jeg lavede med ovenstående person.
Det værste er egentlig at jeg indtil nu kun har kradset i overfladen. Jeg har endnu ikke berørt de temaer som ødelagde mig som menneske. Så vejen til den fulde fortælling er stadig lang. Og sikkert også givende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar