De rigtige beslutninger.

Det nærmer sig nu de 100 dage med mit alkohol stop. Jeg er vokset dag for dag i den periode. Dette til trods for at tingene absolut ikke er gået min vej. Det at få en ren sjæl er en givende proces. Men det er også en proces som afslører mange ting. Blandt har jeg fundet ud af, at jeg havde væsentlige flere løgne i verdenen end jeg troede. Også løgne som jeg faktisk ikke kendte til eksistensen af. De første 100 dage har ret beset fortalt mig om hvor dårligt et menneske jeg var. Hvor meget jeg faktisk sårede dem jeg elskede og holdt af. Ene og alene for at kunne opretholde en facade. En facade af at være OKAY.

Det var den rigtige beslutning jeg traf for små 100 dage siden. Det var rigtigt af mig at kigge ind af. Det var rigtig af mig at søge fred med fortiden.

Et ordsprog hedder godt begyndt er halv fuldendt. Jeg er rigtig godt i gang med min forandringsproces. Den giver mig primært positive oplevelser og de få negative oplevelser den giver kan jeg håndtere.

Processen blev så at sige skudt i gang med følgende 2 temaer:

1. Fysisk balance i livet.
2. Psykisk balance i livet.

På det fysiske område er jeg nået særdeles langt. 2 x cirkel træning 2 gange dagligt plus min fornøjelse ved løbet har fået min krop tilbage i fysisk topform. Det har givet mig et kæmpe energi boost.

På det psykiske område har de 2 daglige meditationer på minimum 15 minutter bragt en ro i min sjæl/sind som jeg aldrig har oplevet tidligere. Det har givet mig et kæmpe mentalt boost.

Hvis man så dertil ligger, at jeg endelig har fået ordnet mine tænder (ja, det er spøgs som det nogen gange er detaljerne der gør det) så er jeg nu et sted, hvor roen, stabiliteten og trygheden ved min egen person endelig er tilstede. Jeg vågner nu med en usædvanlig ro i kroppen og når aftenen render på hæld så falder jeg roligt og ubekymret i søvn. Jeg får for første gang i mange år regelmæssigt 7 timers søvn. Igen noget som booster mig både energimæssigt og mentalt.

Så alene er jeg kommet så langt som jeg overhovedet kunne på kortest mulig tid.

Væk fra fortiden

Jeg bevæger mig nu målrettet væk fra min fortid. I disse timer, dage og kommende uger vil flere af jer modtage en mail fra mig. En mail hvori jeg takker for jeres tilstedeværelse i mit liv. Men det vil også være en mail, hvor jeg siger farvel til jer, hvis I ikke kan leve op til de krav og betingelser jeg opsætter for i forsat kan være i mit liv. Jer som modtager en mail modtager den alene fordi jeg elsker og holder af jer. Det nemmeste i verdenen ville være bare at lukke jer ude af mit liv fremadrettet. Men det gør jeg ikke fordi jeg vil være tro mod min egen kærlighed.

Jeg har sluppet fortiden. Jeg kan ikke være i nogen relation, hvor jeg bevidst/ubevidst fastholdes i en forældet fortælling. Jeg kan ikke være i en relation, som kræver at jeg skal opretholde en facade. Jeg kan ikke være i en relation, hvor folk tvivler på mine handlinger og min motivation for forandringer. Jeg kan ikke være i en relation, hvor folk forventer, at mine handlemønstre er som i fortiden.

Jeg har lagt fortiden bag mig. Forliget mig med denne. Folk der kan forlige sig med denne og tør arbejde ligeså målrettet med at ændre deres fortælling om mig. De mennesker vil altid have en plads i mit liv. Dem vil jeg gå igennem ild og vand for.

Ærlighed

Det er som nævnt indledningsvis blevet mig bekendt, at jeg har løgne og handlinger i forskellige fortællinger/relationer af mit liv. Løgne og handlinger som jeg 'glædeligt' har glemt. Jeg beder folk om deres tilgivelse for disse løgne og handlinger. Hvis I har behov for at konfrontere mig med disse så er nu tidspunktet. Venter du med dette til et tidspunkt ude i fremtiden så ryger du ud af mit liv. Det er NU jeg endelig skal have begravet/forliget mig med min fortid. Det er NU der skal rene linier i mit liv.

Kærlighed

Jeg har igennem de sidste mange uger udviklet en vis kærlighed til mig selv. Tidligere var jeg bare rendyrket egoist og handlede alene på min frygt og på at beskytte mig selv. Nu handler jeg ud fra kærligheden til mig selv. Alt hvad jeg foretager mig i livet i disse dage, uger og måneder er ting som gør mig glad. Ting som tilfredsstiller mig mentalt og fysisk. Ja, nogen af tingene kan opfattes egoistisk. Men denne gang er det positiv egoisme og ikke en beskyttende egoisme.

Min kærlighed til mine børn har altid været stor. Derfor har jeg også altid kunne holde mig ædru i deres tilstedeværelse. Desværre har jeg i en stor del af deres liv kun været en fysisk størrelse i deres liv. Igennem de seneste måneder er jeg blevet en hel person i deres nærhed og specielt når jeg ikke er i deres nærhed. Jeg får tingene til at fungere for dem og støtter deres moder i alt hvad hun foretager sig. Jeg vil gøre alt for dem.

Jeg er stadig tro mod mine drømme. Jeg ved en del af jer har/ser problemer med dette. Det er fair nok. Det er også fair nok at i til tider påpeger dette. Jeg ville dog gerne om i bare en gang imellem spurgte ind til drømmene og hvad de indeholdte. Der er meget symbolik i drømme og man kan blive klogere på et andet menneske, hvis man tør involvere sig i deres drømme. Min kærlighed til mine drømme er alt afgørende for min proces. Hvis jeg ikke har nogen drømme, hvorfor skulle jeg så udvikle mig?

Taknemmelighed

Jeg er dybt taknemmelig for den store støtte, jeg har modtaget igennem de sidste 5 måneder. Jeg er specielt taknemmelig for den støtte, jeg faktisk har oplevet fra værtshus og bodega miljøet. Fra de mennesker som var tættest på mit misbrug. Det har betydet utrolig meget for mig, at folk der kun kendte den alkoholiserede person havde viljen og lysten til at støtte en ædruelig person udvikling. Dette er jeg dybt taknemmelig for på trods af at jeg på den måde forsvinder stille og roligt fra miljøet.

Jeg er også dybt taknemmelig for alle de mennesker som har udvist forståelse for, at jeg nogen gange pludselig er væk fra et social arrangement. At i forstår hvorfor jeg er nød til at finde tilbage til min komfort zone og roligt arbejde mig ud af denne betyder alt i verdenen. Det betyder ihvertfald at jeg har ro og tør bevæge mig ud over grænserne som eksempelvis i fredags, hvor det trods alt blev til to og en halv time i selskab med mine politiske venner.

Jeg er også dybt taknemmelig for støtten fra de mennesker som har fået/får en mail fra mig i de kommende dage. HUSK min beslutning er ene og alene truffet fordi jeg elsker jer. og fordi jeg gerne vil genopbygge relationen, men er nød til at anmode jer om at arbejde med jer selv inden dette er muligt.

Fremtiden

Fremtiden er jeg ikke så bekymret for længere. Den skal nok blive ok. Men den er egentlig ikke væsentlig. Det der er væsenligt er, at jeg nyder nuet, de mennesker der er omkring mig i nuet og de følelser jeg oplever i nuet.

Jeg ved at mit liv bliver en positiv rejse resten af mine dage. Jeg har lært lektien og vil holde fast i de værktøjer jeg anvender og de beslutninger jeg har truffet. Så skal jeg nok få realiseret mine drømme.

Reflektioner ovenpå en travl dag.

Jeg har haft en aldeles SUPER dag.

Tidligere havde jeg mange gode intentioner og planer for mig selv. Men arbejdede sjældent videre med disse.

En person sagde til mig for nogle måneder siden. At man kunne fodre grise med gode intentioner, men de bliver ikke mætte før der også er handlinger inkluderet.

Hvis jeg tidligere havde fulgt op på bare et fåtal af mine gode intentioner, så havde jeg været et andetsteds i dag end jeg er.

Nu hvor jeg er begyndt at ligge handlinger bag intentioner, så rykker jeg mig personligt dag for dag.

Tidligere var jeg måske bare slap, doven eller bange for at fejle. Tror primært det var det sidste der var årsagen til manglende handling. Men efter jeg har accepteret, at det ikke er et nederlag at fejle, så har jeg kun oplevet det værende nemmere at sætte handling bag ens ord.

At være handlekraftig i forhold til ens egen person og relationer har vist sig at være ret givende for mig. Jeg rykker mig helt vild på områder som:

• Fysisk
• Psykisk
• Arbejdsmæssigt
• Følelsesmæssigt

Jeg har endnu til gode at opleve nederlag i den proces. Ja, der er dage der er sjovere end andre. Men deciderede nederlag har der ikke været. Tværtimod så kommer de små sejre oftere og oftere gennem handlingerne. Det har altså en selvforstærkende effekt, at jeg nu er begyndt at handle. Det betyder også at jeg får endnu flere gode intentioner som der skal handles på. Ja, man bliver helt rundtosset.

Hvad ønsker jeg at sige med ovenstående? Kom væk fra dit personlige tegnebræt, tankerne om hvad du kunne gøre og hvad det kunne blive til. 

GØR DET I STEDET. 

PRØV DIG FREM. 

BLIV KLOGERE I PROCESSEN. 

RET IND EFTERHÅNDEN SOM DU BLIVER KLOGERE. 

ACCEPTER FEJL (hos dig selv og hos andre) 

NYD HVER ENESTE SUCCESOPLEVELSE

GIV DIG TID TIL REFLEKTION

Reflektioner på relationer og støtte.

Jeg vil bruge dagen på at reflektere over livet, min egen person og mine relationer.

Jeg er kommet meget, meget langt siden slutningen af juni måned. Er desværre ved at komme til den konklusion, at der er en del mennesker og relationer, som jeg fremadrettet ikke længere vil tilvælge.

Jeg har i den periode der er gået primært fået støtte fra folk som kender mig perifært. Folks som kun kendte/kender de dårlige sider af min personlighed eller til mit misbrug. Folk fra hvem man ikke burde forvente støtten.

Folk der har haft større indsigt i mit liv har derimod konstant stillet spørgsmålstegn ved min udvikling, mine handlinger, mine følelser og mine bevæggrunde for lysten til forandringer. Disse har primært haft behov for at beskytte sig selv og andre fremfor at sparre og støtte undertegnede.

Jeg har ingen problemer med at folk udfordrer mig, men når det eneste folk gør, er at udfordre en og stille spørgsmålstegn ved ens person og handlinger udfra et negativt perspektiv så er de i min optik ikke en positiv del af en forandringsproces. Disse mennesker burde, igen i min optik, have støttet mig i mine drømme og støttet op om de få positive fortællinger der faktisk var om min person. Disse burde de have talt op for mig og i mine relationer. De burde have gjort alt for at øge den positive energi som disse gav mig. En energi som måske havde bragt mig længere i processen.

Det gjorde de ikke. Tværtimod så er mine drømme og mine positive fortællinger søgt nedgjort og destrueret. Der blev aldrig stillet konstruktive spørgsmål til drømmene eller fortællingerne. Disse blev ikke søgt udfordret i positive vendinger. Den proces har jeg ene og alene selv måtte stå for.

Hvad ønsker jeg at sige. Pas på når du går ind i en så stor forandringsproces som jeg gjorde. Du har INGEN støtte fra dem som du burde kunne forvente det af. Du kæmper ikke bare med din egen FRYGT, men med alle andres FRYGT. Jeg kan forstå og anerkende denne frygt i de  indledende faser af forandringsprocesser. Men når processerne er i en positiv udvikling så burde andre end den person som er i forandringsprocessen også kigge deres FRYGT i øjnene. Folk er naturligt bange for at blive en del af en fiasko. Og det er okay. Men man skal blive 'medløber' tidligt i processen, hvis man kan/skal tages alvorligt af personen i forandring fremadrettet.

Så nu vil jeg endelig drage den konklusion som er blevet delt med mig af folk i lignende processer. Accepter disse folk er ude af dit liv. De fravalgte dig da du havde mest brug for dem. Nu er det ikke længere mig der skal overbevise dem om det værdifulde i relationerne imellem os. Nu er det dem der skal overbevise mig om at de kan bidrage positivt til mit liv. Den såkaldte 'magtbalance' i relationen er skiftet.

Og nej. Jeg taler på INGEN måde om Marie i forhold til ovenstående. Hun er reelt set den eneste som retfærdigvis har kunne lade sig styre af FRYGTEN. Hun er den eneste der har en plausible grund til ikke at have støttet op. Hun har set dele af forandringsprocessen igennem vores forhold og har oplevet på egen krop, at det dengang ikke gik hurtigt nok. Hun har derfor al mulig grund til at stille spørgsmålstegn til om tingene vitterlig har kunne bevæge sig så hurtigt og om forandringerne faktisk er forankret i min personlighed. Hendes reaktioner er forståelig, menneskelig og kærlig. Uanset hvor meget hun er blevet såret så har hun faktisk kun søgt at tale min positive egenskaber op og fortælle mig, at jeg faktisk er et meget elskværdigt menneske, hvis jeg får styr på alkoholen og løgnene. Derudover så har hun viden om, at jeg har løgne overfor hende som jeg ikke engang selv kender til. Som jeg har glemt. For at beskytte mig selv, fordi jeg vidste handlingerne var forkerte, etc. Løgne som jeg jo desværre i kan bekende, hvilket er det jeg ønsker mest i verdenen. For det vil give mig en blank bog i forhold til hende. Det ville kunne nulstille det følelsesmæssige overtræk jeg har hos hende.

Så Marie er faktisk den eneste jeg kan tilgive for hendes manglende tilstedeværelse i mit liv i denne proces. Hun er den eneste som har gjort sig fortjent til at sidde længe ude på sidelinien.

Vil slutte dette indlæg af med en omskrivning af kloge ord fra Frede Norbrink:
Kær
   ær
   ærlig
   ærlighed
       lig
       lighed
Kærlighed

Og teksten fra en af mine yndlingssange - Mother Love Bone - Chloe Dancer/Crown of thorns:

And this is my kinda love
It's the kind that moves on
It's the kind that leaves me alone, yes it does
And this is my kinda love
It's the kind that moves on
It's unkind and it's unkind and
It'll leave me alone, Yeah

Like a Crown of thorns
It's all who you know, Yeah
So don't burn your bridges woman
Cause someday, Yeah

Filosofisk spørgsmål

2 personer kender hinanden særdeles godt. De har en fælles fortid. De har været adskilt igennem en længere periode. 

Den ene har så udviklet sig radikalt til det bedre. Har truffet alle de rigtige beslutninger. Blandt andet et opgør med misbrug, løgne og bedrag. En person som tidligere var alt andet end elskværdig.

Den anden er stadig den samme stabile og empatiske person som vedkommende altid har været. En person som alle holder af.

Hvem af dem taber mest på ikke at turde udforske fremtiden?

Jeg tænker den person som har ændret sig radikalt ved hvad vedkommende mister. Tabet er altså kendt.

Den anden person derimod ved ikke hvad vedkommende siger nej til. Tabet er ukendt.

Hvad tænker i??? Hvem af dem taber mest på frygten for fremtiden?

Er vild med denne video.

Er vild med infinite waters betragtninger.

The biggest pain in relationships is not what happens to us in relationships, it is how we respond. ~ Ralph Smart

Reflektioner på de sidste 5 måneder. Hvad har jeg opnået?

Da jeg for snart 5 måneder siden kom til den konklusion, at der skulle ske noget radikalt i mit liv. Der startede jeg en visuel væg ved siden af min seng. Min væg blev simpelthen plastret til med A4 billeder af det jeg drømte om. Det jeg gerne ville have mere af i livet. De enkelte billeder symboliserede i ikke prioriteret rækkefølge:

• Marie
• Socialisering
• Kultur oplevelser
• Rejser
• Kærlighed
• Familien
• Mine børn

Jeg kunne nemt knytte kommentarer til hvert eneste billede, men det er ikke vigtigt i denne sammenhæng. Da jeg nåede små 2 måneder ind i processen gik det virkelig op for mig, hvorfor er nederst i denne omvendte hestesko jeg havde lavet var et par gyldne damer. Hesteskoen blev, eller den ubrudte cirkel, indeholdte alt det jeg gerne ville væk fra. De gyldne damer blev symbolet på og årsagsforklaringen til mine handlemønstre. Alt hvad jeg foretog mig af skidte ting i mit liv kunne på en eller anden måde føres tilbage til indtagelsen af alkohol herunder ikke mindst alle de løgne, der gjorde, at Marie og mine relationer fravalgte mig.

Det blev derfor klart for mig, at jeg var nød til at tage alkoholen ud af cirklen således at materien og fortidens handlinger kunne flyde ud af hesteskoen. Således at rummet i halvcirklen var tom og klar til at blive fyldt op med en ny fortælling.

Alkoholen er stadig en del af cirklen. Men er nu en del af inderkredsen i cirklen. Den er en handling, som jeg ikke kan foretage mig. Den er symbolet på hvorfor jeg er nød til at arbejde med mig selv.

Cirklen er nu blevet fuldbyrdet med 3 nye billeder. De enkelte billeder symboliser, igen i ikke prioriteret rækkefølge:

• Fysisk aktivitet
• Meditation / Refleksion
• Viden

Efter cirklen så at sige er blevet lukket til med disse 3 aktiviteter, så er den nye fortælling stille og roligt begyndt at bevæge sig fremad. Cirklen bliver igen fyldt op og indtil nu så har jeg oplevet en kraftig fremgang i forhold til mine drømme:

1. Jeg er igen blevet social accepteret. Folk tør igen vise mig tillid og de har igen tiltro til mit ord. Jeg begynder igen, at blive kontaktet vedr. socialt samvær og verden har ligesom åbnet sig for mig igen.
2. Kulturoplevelser. Jamen for pokker da. Det har været en kanon sommer. Det startede jo med, at jeg fik 2 gratis billetter til Bruce Springsteen af Dan Rachlin. En fed koncert som jeg nød temmelig beruset sammen med Brian. 14 dage derefter kom den anden store kulturoplevelse. Jeg kom mere eller mindre gratis til Depeche Modes koncert i Parken. Måtte betale 100 kr. for billetten, men da de søde mennesker som jeg købte billetten af, var særdeles gavmilde, så fik jeg mere gratis øl under koncerten end værdien af billetten. Så kom den sidste store oplevelse. Jeg fik muligheden for at arbejde som frivillig på Roskilde Festivalen. Så var afsted på denne næsten uden at have en krone oppe af lommen og jeg nød, at jeg kunne være på festival helt uden alkohol.
3. Rejser. Jeg har netop besluttet mig for, at jeg i slutningen af november måned tager ned og besøger min tidligere kollega og gode ven Ricki og hans famillie i Léon. Jeg har været så letsindig at bestille/købe 2 tur/retur billetter. 
4. Jeg har fået et meget bedre forhold til mine børn. Dialogen med dem er blevet mere nærværende og de spørgsmål vi taler om er relevante, dybe og udviklende. Ikke bare for mig. Men også for dem.
5. Familie. Denne er tænkt i 2. Drømmen er stadig at få en egen familie med Marie. Ja, sorry. Men jeg kan ikke fraskrive mig at have denne drøm. I forhold til min egen familie så er det primært ift. mine børn, min ekskone og min moder der har været fremdrift. Derudover så har jeg fået en rigtig god kontakt til min faster. En faster som jeg fraskrev mig i næsten 25 år. Tænk sig det skulle være hende som forstod mig bedst? Og gav mig de bedste råd og den største støtte!!! Tak kære faster.

Ja, der er så stadig nogle drømme som jeg ikke har opnået:

• Marie
• Kærligheden
• Familien

Med ovenstående erfaringer med min visualisering og med mine nye handlemønstre, så vil jeg ikke fraskrive mig de drømme. Jeg har jo indtil videre opnået en ikke uvæsentlig del af mine drømme på 5 måneder. Så hvorfor smide drømme væk? Hvorfor ikke arbejde hen imod dem? Trædesten for trædesten. Det er det jeg vælger.

Jeg håber der sidder nogen derude, som kan finde inspiration i dette indlæg og tør træffe svære valg. Det er kun valget der er svært. Acceptere du, at du skal kæmpe alene i den første korte periode så kommer tilliden og tiltroen til dig også og dermed støtten. Så KÆMP.

3 måneder uden alkohol.

I dag er det 3 måneder siden jeg stoppede med at drikke.

Jeg har i den anledning sendt en buket blomster og chokolade til den person, som var årsagen til de forstyrrelser i mit system, der gjorde, at jeg endelig var moden til at træffe de rigtige beslutninger.

Denne anerkendelse er ene og alene sendt for at vise min taknemmelighed. 

Til alle jer andre. Tusind tak for støtten. I har hørt på mine frustrationer og mine fortvivlelser. Men i har også deltaget i mine succeser og anerkendt disse. Givet mig humør, energi og vilje.

Jeg kan vildt godt lide den nye fortælling om min person. Derfor går jeg på intet tidspunkt i resten af mit liv tilbage til alkoholen. Ikke bare for et enkelt glas. Det jeg har fået er simpelthen for værdifuldt til at teste.

TAK