Nye indlæg på hjemmesiden.

Jeg har et par nye indlæg på egen hjemmeside.

Indlæggene handler om:

10 trins program der vil ændre dit liv.

Hvordan du alderskort kan give dig viden i arbejdet med din egen biografi.

Du finder indlæggene på www.d-leth.dk.

God læsning.

Hjemmeside.

Husk at størstedelen af alle mine 'faglige' indlæg er flyttet til egen hjemmeside. Her er der også skrevet videre på hvorledes man kan anvende de værktøjer jeg har gjort brug af i min forandringsproces.

Du kan finde hjemmesiden på adressen:

www.d-leth.dk

D-Leth Coaching

På den adresse kan du også booke mig som coach og foredragsholder.

Glæder mig til at se dig derover.

De bedste hilsner

Dennis

En anderledes dag

I dag skulle være en dag ligesom alle andre. Det bliver den ikke. Jeg har i den seneste måned kunne se i min kalender, at der lå en aftale på i dag. En aftale jeg selv havde lagt i kalenderen med en påmindelse om, at den ikke måtte åbnes før i dag. Jeg har styret min nysgerrighed, for jeg havde en svag erindring om hvad aftalen indeholdte.

For 1.000 dage siden træf jeg en beslutning. En beslutning som i øjeblikket var enorm og virkede uoverskuelig. Men jeg har fulgt denne beslutning og den er ligeså relevant i dag som den var på daværende tidspunkt.

For 1.000 dage siden virkede min krop ikke længere. Den kunne ikke af sig selv optage vitaminer såsom D og B vitaminer, min vægt var nede på 65 kilo, jeg var dybt depressiv og led af tilbagevendende anfald af bl.a. social angst. Alt sammen lidelser og resultater af mine egne tanker og handlinger. Mit ansvar.

På denne aften i midnatstimerne besluttede jeg, at den fremtid som jeg kunne se for mig selv, ikke var en fremtid jeg ønskede mig. Enhver anden fremtid virkede som en umulighed, men jeg valgte alligevel, at sætte mig nogle mål i minutterne og timerne efter mit livs største beslutning. Det var mål der blandt andet handlede om at:

•       gennemføre et maraton
•        finde mine sande værdier
•       få mere kvalitet i mit liv med mine børn
•       rejse mere
•       være økonomisk uafhængig
•       selvstændighed
•        opleve kærligheden
•        uselvisk kunne være noget for andre

Natten imellem den 26 & 27 juni arbejdede jeg med en detaljeret plan for hvordan ovenstående skulle/kunne realiseres. Jeg havde nogle ret ambitiøse deadlines for hvert eneste punkt.

Da jeg vågnede om morgenen den 27. juni 2013 kiggede jeg på planen og grinede sarkastisk af mig selv og udtalte ”det er umuligt det her”. Det var på dette tidspunkt, at jeg skrev et brev til mig selv. Jeg skrev det i hånden og scannede det senere på dagen for herefter at ligge det i kalenderen. Jeg har ikke skænket brevet en tanke siden da. Før i dag.

Men tilbage til den ambitiøse plan. Jeg havde jo truffet beslutningen og de der kender mig ved, at hvis jeg vitterlig beslutter mig for noget og beslutningen er forankret i mig selv, så går jeg også helhjertet ind i det. Jeg fandt mod, vilje og styrke i, at jeg altid har været enormt stædig og samtidig nysgerrig af en anden verden. Jeg har i princippet aldrig været bange for noget eller nogen. At udforske nye territorier var min metier. Det skulle være mine værktøjer.

Jeg har været igennem mange processer de sidste 1.000 dage. Jeg har været ude af blindgyder. Jeg har til tider været udsat for enormt pres fra omverdenen (hjernerystelse, brand, ’hjemløshed’). Men jeg har hele tiden haft øjet på bolden. Jeg ville være den bedste udgave af mig selv, og jeg ville opnå succes med de 8 ovenstående punkter.

Jeg kan godt afsløre, at jeg ikke har fået succes med ret mange af de 8 punkter. I hvert fald ikke i forhold til de deadlines jeg i udgangspunktet satte for mig selv. Jeg kan også godt afsløre, at på de områder, hvor jeg har fået succes er successen kommet tidligere end ventet.

At deadlines er blevet overskredet har som de øvrige udfordringer ikke betydet det store. Jeg har bare accepteret, at jeg som person ikke er vokset tilstrækkeligt til at opnå den succes jeg ønskede, og har så givet mig selv en ny ambitiøs deadline. Samtidig med dette har jeg kigget nærmere på, hvad jeg manglede for at realisere målene (værktøjer, viden eller muligheder). Jeg har altså ikke droppet målene. Men erkendt og anerkendt at mit bedste bud på en realiseringsdato ikke var godt nok.

Jeg er 100 % sikker på, at jeg nok skal få succes på alle 8 punkter. Jeg har ikke den mindste tvivl i mit sind herom. Successen kommer til mig, når jeg som person er klædt ordentlig på til at opleve denne.

Nå, men tilbage til brevet til mig selv. Brevet som blev skrevet dagen efter min beslutning om at stoppe med den selvmedicinerende alkoholisme og den selvdestruktive adfærd.

Brevet var på få linjer:

”Kæreste Dennis

du har kæmpet en brav kamp i 1.000 dage. Uanset om du har nået dine mål eller ej så har du vundet. Du turde kaste dig ud i det umulige. Det må og skal du anerkende dig selv for.

Du er elsket. Ikke bare af andre, men også af dig selv. Jeg håber begge dele nu er gået op for dig.

Jeg tror på dig. Jeg elsker dig.

Kærligst

Dennis”

Jeg er ikke i mål. Men jeg er på rette vej. Jeg er selv ansvarlig for min fremtid.

Nedlæggelse af siden.

Kære læser,

da jeg er igennem min forandringsproces så lukker jeg ned for al aktivitet på denne blog. Hvis du fortsat ønsker at følge min udvikling kan du gøre det på min hjemmeside. Jeg vil på hjemmesiden også fortsætter min deling af værktøjer ift. coaching og personlig udvikling.

Jeg håber du følger med til den nye hjemmeside.

Hvis bloggen skulle have givet anledning til spørgsmål eller kommentarer så er du hjertelig velkommen til at sende mig en mail eller give mig et kald på +45 21 96 81 17.

De bedste hilsner

Dennis Farcinsen Leth
www.d-leth.dk

#Kickstart
#RiseAndShine
#EnergyToDoMore

Øg din egen livskvalitet.

Vil du gerne øge din egen livskvalitet?

Hvis der fandtes et produkt, der giver dig:
- mere energi
- lavere vægt
- uafhængighed af sukker (slik, cola og lignende)
- sundere livsstil
- øger din restitutionstid

så læs videre. For din rejse imod den bedre livskvalitet kan starte her.

Her vil jeg fortælle dig om min egen rejse med F.I.T. serien fra Forever Living Products.

-----

Min rejse med F.I.T. serien startede som for alle andre med Change-9 (C9), Argi+ og Forever Arctic Sea startede i forbindelsen med rejsen imod personlige mål. Jeg har igennem det meste af mit voksenliv været ramt af kronisk skinnebensbetændelse. En gave jeg fik med fra min tid ved Den Kongelige Livgarde. Dette har blandt andet betydet at lægerne frarådede mig al fysisk aktivitet undtaget svømning.

I 2013 valgte jeg at fortælle min læge, at jeg ikke længere ville acceptere denne tilstand. Jeg satte mig som mål, at jeg ville løbe et marathon i 2014. Så fra 0 kilometer i benene den 1. juli 2013 gik jeg målrettet og med smerter i gang med min rejse. I maj måned 2014 gennemførte jeg Haspa Hamborg Marathon under den magiske grænse på 4 timer (3 timer og 50 minutter).

Dette blev starten på et fokus på en sundere og mere aktiv livsstil. Drømmen om en fuld ironman (3,8 km svømning, 180 km cykling og 42 km løb) begyndte at tage form. I foråret 2015 besluttede jeg mig så endelig for at det mål skulle sættes og forfølges. Men jeg vil ikke bare gennemføre. Jeg vil gerne i top 20 i min aldersgruppe. Derfor er målet først i 2017. Det kræver en del træning at gennemfører en ironman og endnu mere, når man arbejder målrettet efter en placering/tid.

I min rejse imod dette nye mål har jeg omlagt min kost således at den matcher de krav til kalorier, proteiner, mineraler og lignende der kræves dagligt. Det er ret meget føde/væske der skal indtages i løbet af en dag skule jeg hilse og sige. Det har dog været nødvendigt for mig, at tilføje forskellige former for vitaminer, mineraler og proteiner som supplement til min kost. Så det har jeg eksperimenteret med igennem dele af 2015.

Jeg har fundet den optimale løsning for mig i Forever Living Products produkter. Det gjorde jeg igennem F.I.T. Serien

Rejsen startede med Change-9 - også kaldet C9 - kombineret med Argi+ og Forever Arctic Sea. Udbyttet af disse produkter viser mig, at jeg er på rette vej, hvilket også er grunden til, at jeg anbefaler disse.

-----

Personligt udbytte af Change-9 og F.I.T. serien:
1) rent energimæssigt så fik jeg flere aktive timer i døgnet.
2) min restitutionstid faldt, hvilket betød jeg kunne have flere og hårdere træningspas.
3) min afhængighed af sukker er faldet drastisk. Tidligere drak jeg 2-4 halve liter cola om dagen. Nu er det kun til fredagshygge eller i socialt selskab jeg nyder noget sådan.

Det sidste udbytte jeg beskriver i starten har jeg ikke selv observeret, da jeg her enddog meget svært ved at holde vægten oppe. Men jeg har observeret, dog ikke på egen krop, er, at folk der har fulgt C9 programmet har oplevet vægttab på 4-9 kilo på de 9 dage. Det vægtmæssige er faktisk ikke det mest interessante ift. programmet fordi programmet indeholder træning og derfor også øger muskelmassen. Det interessante er, at de pågældende mennesker har mistet betragtelige centimeter i omkreds ved: bryst, arm, talje, hofte, lår og underben. Denne effekt er der fortællinger om her:
http://foreverliving.dk/fit/fit_testimonials

Du kan starte din rejse ved at besøge min webshop. Her kan du købe både C-9, Argi+ og Forever Arctic Sea. Du finder webshoppen her:
http://myaloevera.dk/tri-fit/da/start/

-----

Øvrige produkter der indgår i min træning:
- al træningstøj er semi-sponsoreret af CEP
- Tidstagning, puls og anden dataindsamling: Suunto Ambit3 Sport
- løbesko: Mizuno (vej) og Saucony (trail)
- Cykel: Felt B2 Ultregra Di2

-----

Af konkurrencemæssige årsager kræves der log-in for at se priser på produkterne. Du har ingen forpligtigelser ved at oprette et log-in.

Skulle du have spørgsmål til produkter og priser er du hjertelig velkommen til at sende en besked på facebook eller på mail dfl@d-leth.dk.

-----

Dette har været en produktpræsentation.

-----

I forbindelse med produktpræsentationer her på facebook kører jeg en konkurrence - den har intet med Forever Living Products eller facebook at gøre. Betingelsen for konkurrencen kan læses på forsiden af min webshop.

‪#‎Kickstart‬
‪#‎EnergyToDoMore‬
‪#‎RiseAndShine‬

Se mere her.

2 år uden alkohol. Det er tid til refleksion og ærlighed…

Det er dags dato 2 år siden jeg ytrede: ”Nu gider jeg ikke det her mere…”. Min egen kommunikation gjorde, at flertallet – hvis ikke alle – troede, at det handlede om mit forhold til alkohol. Det gjorde det også. Men det var bare en meget, meget lille del af det jeg ikke gad mere.

Dem som er tæt på mig, og dem som har været nysgerrig på mine perspektiver, ved at det hele drejede sig om noget andet. 

Inden jeg fortsætter ærligheden, så vil jeg gerne frabede mig, at folk stiller mig i en offerrolle. Jeg har været et offer, jeg har været bundet af offertanken. Ja, jeg har været slave af denne i snart 10 år. Det gider jeg ikke mere.

Jeg har de sidste 2 år investeret al min tid og al min økonomi (herunder min pensionsopsparing) i at finde mig selv. Finde min ærlige og reelle personlighed. Jeg har ikke fundet den. Og jeg vil aldrig finde den. Men jeg har fundet ud af hvem jeg er.

Muligheden for at jeg kunne udvikle en egen personlighed blev smadret for omkring 30 år siden. Siden tiden omkring min 10 -12 års fødselsdag har mit ego og underbevidsthed søgt at beskytte mig imod sandheden om mig selv. En sandhed som var mig ubekendt indtil jeg nåede slutningen af 20’erne, hvor min underbevidsthed begyndte at bearbejde de følelser, tanker og den sorg, som den havde begravet i næsten 20 år. I de 20 år tillærte jeg mig evnen til ubevidst at lyve, manipulere og fortie sandheden om mig selv. Ikke bare overfor mig selv, men også overfor omverdenen.

Ovenstående er ikke en speciel oplevelse for undertegnede. Det sker for mange unge mennesker, at de begraver krænkelser af dem selv dybt i bevidstheden uden bearbejdning af følelserne, tankerne eller sorgen. At de fortrænger minderne. Det er heller ikke noget særligt, at underbevidstheden i slut 20’erne graver disse frem fra underbevidstheden. Jeg gemte en sådan krænkelse i 20 år. 

I slutningen af 20’erne var jeg lykkelig gift, havde fået 2 dejlige børn og burde være et lykkeligt menneske. Det var jeg ikke. Langsomt bevægede jeg mig længere og længere ind i isolationen, angstfyldte rum og misbrug (ludomani og alkohol). Det eneste jeg ikke ønskede var at være alene, men det eneste jeg kunne var netop dette. Jeg begyndte at udvikle søvnløshed, fordi jeg var angst for at sove. Det var ubehageligt at sove. Min underbevidst arbejdede pludselig med tanker og følelser, som var mig ukendte, når jeg burde hvile og genoplade. Jeg blev langsomt men sikkert drænet for energi og bukkede til sidst under af stress, angst og depression (dette gentager sig i efteråret/vinteren 2012/2013).

På dette tidspunkt i slutningen af 20’erne gik det op for mig, hvilke krænkelser jeg havde været blevet udsat for. Det gik op for mig, hvor meget jeg konstant gjorde for at beskytte mig selv imod den sandhed. Hvor meget jeg gjorde for at beskytte andre imod den. Ja, det at beskytte andre imod den har jeg jo reelt set gjort indtil i dag. Det at beskytte mig selv og andre har betydet, at jeg ikke har kunne udvikle mig på samme måde som andre mennesker. Jeg har hele tiden været tynget af behovet for at beskytte mig selv og andre. Primært igennem løgne, fortielser og manipulation. Det stopper her.

I 10 – 12 års alderen brugte jeg enormt meget tid i selskab med den person i verdenen, som betød mest for mig, og som jeg så mest op til. En person som jeg havde enorm tillid, tiltro og kærlighed til. En person som mine forældre helt naturligt havde stor tiltro og kærlighed til. Min morfar. Denne mands person ødelagde mit liv, mine evner til at føle kærlighed og ikke mindst det at kunne udvise tillid til andre og mig selv. Han krænkede mig seksuelt over en længere periode. Skammen over at have opsøgt denne mand af egen fri vilje, ikke gjort modstand og siden lyve ikke bare for mig selv, men også overfor omverdenen er mit livs byrde. Han lærte mig at kærlighed og det at udvise tillid til andre skal gøre ondt. At disse følelser er noget man skal holde på afstand og fornægte. Han ødelagde mig.

Denne viden skjulte jeg for mig selv i 20 år og jeg har nu i snart 10 år skjult den for den bredere omverden. Dem som har ønsket at være tæt på mig i den periode har dog kendt hele sandheden.

Fra min nedtur i slut 20’erne kæmpede jeg mig tilbage. Jeg lærte mig selv at forholde mig til det skete og arbejde med de følelser som erkendelsen krævede. Men på dette tidspunkt startede så en ny rejse. En rejse som konstant betød at omgivelsernes adfærd/handling imod min person blev anskuet med fortidens briller. Jeg var nu om ikke mere så i hvert fald ligeså bange for følelser, kærlighed og tillid, som jeg havde været tidligere. Min adfærd/handlinger når jeg oplevede følelserne gik altid på, hvorledes jeg kunne opløse disse følelser og undgå at forholde mig til disse. Derfor har jeg brugt næsten 10 år på at ødelægge alt hvad jeg holder af og skubbet snart sagt alle, der har vist mig kærlighed og tillid fra mig. Her tænker jeg ikke mindst på Marie, men også på de 2 gode forhold jeg faktisk havde før hende, men hvor omverdenen aldrig blev inviteret indenfor.

Beslutningen for 2 år siden handlede derfor ikke så meget om ”at jeg ikke gad alkohol længere”. Nej, beslutningen handlede om at jeg ønskede mig evnen til at kunne elske og udvise tillid uden at være bange herfor og uden ubevidst at ødelægge dette. Derfor har min vej de sidste 2 år primært handlet om mig selv. Det har virket meget egoistisk på en del mennesker, men det har været vigtigt for mig, at opbygge tillid til mig selv og lærer mig selv, at jeg elsker mig selv og fortjener at blive elsket. På trods af al den viden jeg og andre har om mig.

Jeg føler jeg er i MÅL. 

Jeg har igen og igen bevist overfor mig selv, at jeg kan have tillid til, at jeg når de mål jeg sætter mig. Bedst illustreret ved min performance ift. min træning. Der har igennem de 2 år ikke været et mål som jeg ikke har nået og nået med et meget bedre resultat end målsætningen tilsagde. 

Jeg beviser igen og igen overfor mig selv, at jeg faktisk holder af mig selv og mit eget selskab. Jeg kan nyde roen, stilheden og de stunder, hvor jeg er overladt til mine tanker. Jeg er i balance ift. mig selv. Jeg føler ingen skyld og ingen skam. Kun kærlighed.

Jeg har også bevist overfor mig selv, at jeg faktisk kan være noget for andre. Jeg har igennem de sidste 2 år understøttet en del mennesker i deres personlige udviklingsprocesser. Jeg har reddet et par personer fra den skæbne de selv troede de ønskede (selvmord). Og sidst men ikke mindst så har jeg inspireret mange til at reflektere over deres liv og træffe beslutninger som de ellers aldrig ville have truffet. 

Jeg har i de seneste måneder også bevist overfor mig selv, at jeg evner at forelske mig og forfølge de drømme en sådan forelskelse fører med sig. Jeg har oplevet hvor uselvisk, åben og ærligt, jeg kan engagere mig i et andet menneskes liv, og hvor meget glæde det faktisk giver mig. Desværre blev det til et kort forhold. Men det handlede primært om andre ting end mig og min person. Nok primært at omverdenen (hendes) ikke kunne forstå, hvordan et menneske som jeg kunne udvikle sig fra at være enorm selvdestruktiv til at være enormt givende. Ja, det handlede nok om at andre – selvom de ikke har været en del af historien – ikke kan tilgive en den fortid man nu engang har. Men uanset hvad. Så var det en af de bedste oplevelser jeg har haft i nyere tid og 2 fantastiske måneder. Det var en fantastisk oplevelse at være en del af. Uanset hvor kort oplevelsen var.

Den sidste ting jeg mangler, og som jeg faktisk selv har negligeret betydningen af, er, at jeg ikke har noget kørekort. Dette mistede jeg grundet spirituskørsel i 2006 (ja, det er dumt, stupidt og jeg burde have tæsk for at have kørt i spirituspåvirket tilstand). Denne sidste mangel råder jeg bod på her henover sommeren og vil formodentlig igen kunne fører et køretøj fra august måned.

Nu nærmer sommerferien sig. Jeg vil tillade mig at bruge denne på at puste ud, finde energi og bare nyde mine elskede børn. 

Når jeg kommer ud på den anden side af sommeren (medio august) så skal der sættes nye mål og der skal træffes beslutninger omkring en del væsentlige personlige forhold (arbejde, bopæl, oma.).

Et af de mål jeg allerede kender er, at jeg gerne vil gennemfører en Ironman i 2016. Dette mål kan jeg desværre nok ikke nå, da jeg har anvendt al min økonomi på min egen udvikling og den sidste rest på kørekortet. Så medmindre jeg finder en sponsor (synlighed: 400 timer i det offentlige rum – 50,- kr. pr. time ☺ ) eller vinder i lotto så må dette mål udsættes indtil 2017.

Til sidst vil jeg gerne takke alle dem der har støttet mig moralsk, dem som har haft en skulder jeg kunne græde ved, dem som har omfavnet og rummet mine frustrationer og dem som har delt mine glæder med mig under de sidste 10 års udvikling. Her tænker jeg specielt på min ekskone og Marie. De omfavnede og rummede mig med kærlighed og omsorg da jeg havde det allersværest og til en grænse, hvor de selv var i fare for selvdestruktion. I dag føler jeg mig ikke forladt af dem. I dag kan jeg se at de gav alt hvad de kunne og mere til. Min familie som uanset hvor tåbelig jeg har opført mig altid har tilgivet mig, og været det sikkerhedsnet jeg har kunne stole på. Ikke mindst her sidst i processen, hvor jeg har måtte skaffe likvider og prioritere benhårdt for at satse det sidste og komme i mål. Mine børn som altid ansporer mig til at vise karakterstyrke igennem det at være et forbillede for deres fader (ja, det er den omvendte verden). Og en sidste tak skal lyde til den kvinde, som viste mig her i foråret, at jeg evner at blive forelsket og give mig helt hen til en anden.

Og tak til alle jer her på facebook der har støttet mig i min proces. heart-humørikon

Vil slutte med et citat jeg har stående i baggrunden på min Mac og iPhone. Det er en udtalelse af Nelson Mandela og en erkendelse, som var med til at redde det Sydafrika jeg lærte at holde meget af i 1993.

“As I walked out the door toward the gate that would lead to my freedom, I knew if I didn't leave my bitterness and hatred behind, I'd still be in prison.”

Kompleksitet i hverdagen - hvordan håndtere man det som menneske?

Jeg har igennem nogle år arbejdet med kompleksitet og kompleksitetsteorien indenfor ledelse og organisationer.  Igennem dette arbejde er jeg blevet bekendt med David Snowden og hans teorier omkring kompleksitet. Jeg har været så heldig, at jeg har mødt manden af flere omgange og suget til mig af hans erfaringer fra arbejdet med organisationer over hele verdenen.

David Snowden og hans selskab Cognitive Edge arbejder med kompleksitet, narrativer og mikronarrativer (narrativer = fortællinger). Jeg er indenfor det seneste år blevet uddannet i anvendelse af deres værktøjer. Værktøjer som primært retter sig mod større kontekster.

Det har dog ikke forhindret mig i, at tage et af de centrale værktøjer i anvendelse i min personlige udvikling. Værktøjet jeg taler om er ”The Cynefin Framework”. Det er en teori indenfor kompleksitet som søger at give nogle svar på, hvorledes man kan håndtere kompleksitet, hvordan man agerer i denne.

Hele arbejdet med kompleksitet tager sit udgangspunkt i David Snowden og Mary E. Boone’s artikel: ”The leader’s framework for decision making”. Det er den mest omtalte og læste artikel nogensinde på Harward Business Review.

Artiklen kan læses her.

Modellen:
The Cynefin Framework arbejder med 5 domæner. De 5 domæner kigger på kausalitet og adskilles i forskellen på årsag/virkningseffekten.

Simple / Obvious (simple/indlysende)
Complicated (kompliceret)

Complex (kompleks)
Chaos (kaos)

Det femte domæne er disorder. I dette domæne findes der ingen kausalitet  og folk vil derfor trække sig ind i deres komfortzoner, når de træffer beslutninger.

De 5 domæner fremgår af denne figur med centrum som værende disorder.

Alle 5 domæner er konstant tilstede i en persons/organisations livscyklus.

Kigger man på modellen så er højreside karakteriseret ved at alt der foregår i en ordensramme. Der er kausalitet i dette domæne. Modsætningsvis er der lav eller ingen kausalitet i venstre side.

Kausaliteten er i simpel/indlysende domænet stærk. Det er her vi ved at 2+2 giver 4 og altid vil gøre det.

Bevæger man sig op i kompliceret så bliver kausaliteten løsere, men vi kan dog igennem analyser og observation finde klare tegn på hvad der giver resultatet. Et godt eksempel som Dave altid anvender er, at det er kompleks at adskille og samle en boing jet. Men det kan lade sig gøre. Igen og igen.

Kigger man på det komplekse domæne så er der ikke længere nogen  direkte kausalitet. Denne kan kun ses retrospekt. Vi kan derfor ikke analysere os frem til resultatet af vores handlinger. Her anvender Dave typisk eksemplet om Mayonaise. Det er forholdsvis simpelt at tilberede en mayonaise, men du kan ikke adskille og samle denne igen. Ja, du kan yderst sjældent ramme præcis  det samme resultat. I det komplekse domæne kan man retrospekt kigge på årsag/virkning.

I det komplekse område er der ingen kausalitet overhovedet.

Hvordan tilsiger modellen så man skal handle/agerer i de enkelte domæner?

I det simple / indlysende domæne:
Sund fornuft, kategoriser og ager/reagere. 

Det er typisk her vi har vaner og faste strukturer.  Ting vi gør regelmæssigt og kender resultaterne af. Det er her vi har faste strukturer.

I det komplicerede domæne:

Sund fornuft, analyser og ager/reagere.

Det er typisk dette vi klædes på til i vores uddannelsessystem. Vi kigger på sammenhænge og ud fra disse drage vi vores konklusioner.  Vi kan overskue antallet af variabler i ligningen og finde svarene.

I det komplekse domæne:
Prøv/sonder, sund fornuft og ager/reagere.

I dette domæne er der så mange variabler i ligningen og disse er konstant i bevægelse. Det eneste vi kan gøre er at skabe små forsøg, herefter anvende vores sunde fornuft og ager/reager på situationen.

I det kaotiske domæne:

Handling, sund fornuft, ager/reagere.

I det kaotiske domæne er det vigtigt at vise handling. Vi er nød til at gøre hvad situation kalder på i øjeblikket og så forholde os til det. På et tidspunkt rammer vi et eller andet der gør, at vi kan agere/reagere således at vi kan bevæge os væk fra det kaotiske domæne.

Hvordan anvendte jeg modellen i mit liv?

Lad mig først og fremmest slå fast, at der ingen videnskabelige belæg er for det følgende. Det er mine erfaringer og mine erfaringer alene der danner basis for mine udsagn.

Den væsentligste læring jeg havde gjort mig med The Cynefin Framework var, at svarene på hvorledes man arbejder med domænerne ligger/lå i de fortællinger der var i en organisation. Ikke nødvendigvis i de overordnede fortællinger, men i de fragmenter af fortællinger der var ude i organisationen og i organisationens omverden. For at arbejde med disse anvender Cognitive Edge et redskab som de kalder Sensemaker. De forsøger altså igennem mikro narrativer at kigge på afvigelser i et system for at kunne handle på disse. Der forefindes en del klip på youtube, hvor Dave fortæller om mikro narrativers betydning i hverdagen i en organisation og hvor meget disse betyder for helheden.

Da jeg i vinteren 2011/2012 bliver ramt af depression og konflikter med min ekskæreste stod det mig klart, at mange af mine handlinger skabte kaos i mit liv. Ting som egentlig aldrig burde være mere end kompliceret var enten komplekse eller i værste fald kaotiske. Ting som burde være simpelt var kompliceret.

Det gik egentlig først helt op for mig, da jeg i februar/marts måned 2012 bliver ramt af social angst, hvor galt det egentlig stod til. Den sociale angst fratog mig den sidste del af struktur i min hverdag. Den sociale angst kastede det meste af mit liv ind i kaos domænet.

Til at starte med accepterede jeg dette af ren og skær frygt. Accepterede det kæmpe nederlag social isolation betød. Heldigvis havde jeg på dette tidspunkt en, jeg kunne tale med om tingene og netop dialogen betød, at jeg begyndte at kunne handle i kaosset. Jeg accepterede ikke den mentale præmis, at døren var en hindring for mig. Efterhånden som jeg accepterede dette og de narrativer der lå bag dette, så blev den sociale angst forvandlet til at være komplekst. I den proces begyndte jeg at kunne teste mig selv og bevæge mig ud i virkeligheden igen. I den proces var det vigtigt, at jeg havde en livline der holdt mig oven vande og som gav mig en smule struktur i hverdagen.

Desværre tog jeg ikke denne succes med mig videre. Da den sociale angst ligesom havde lagt sig så blev jeg igen ligeglad med fortællingerne og de primære elementer i min hverdag: arbejde, alkohol, følelseslivet og forholdet til mine børn blev igen håndteret som om det var simpelt eller sund fornuft hvad jeg foretog mig. Historien for foråret 2012 viser med al tydelighed at dette ikke er tilfældet.

Jeg fortsætter derfor med at ødelægge mit liv indtil mit fundament endelig skred under mig i april/maj måned 2012. Nogen vil mene, det gjorde jeg selv i starten, at det var min ekskæreste der rev fundamentet væk under mig, men i princippet var det mig selv og fortællingerne om min person der rev fundamentet væk. Det var min manglende tillid til mig selv, mit selvhad og min selvmedicinering der ødelagde alt. Ja, den tog endda en del ofre med på vejen. Herunder ikke mindst i form af et ødelagt forhold.

Da jeg står der i slutningen af April måned står det mig klart, at jeg reelt set kun har 2 muligheder:

1) enten at gå linen ud og bekræfte fortællingerne.

2) lytte til fortællingerne, reflektere på disse og handle ift. at ændre disse.

Som det dovne menneske jeg er, så valgte jeg som de fleste ved nummer 1. Jeg valgte at skrue op for bekræftelsen af fortællingerne. Jeg valgte den direkte vej mod afgrunden. Men jeg gjorde det meget bevidst og med ærlighed overfor omgivelserne. Jeg gav mig selv 2 måneder til at komme herfra og bekræfte fortællingerne om min person som alkoholiseret, løgn- og svigagtig.

Da jeg står i Juni måned i Sundby Idrætspark har jeg fået nok. Nok af fortællingerne omkring mig selv. Både de fortællinger jeg selv have, men i særdeleshed de fortællinger som dem jeg holder af havde omkring mig. De 2 måneder havde dog bevidst overfor mig selv, at jeg kunne følge en plan og tage ansvaret for noget. Uanset hvor selvdestruktivt det så havde været.

Stille og roligt begynder jeg henover sommeren at arbejde med fortællingerne i mit liv. Jeg havde et cynefin lignende skema på min væg, hvor jeg plottede alle fortællinger om min person ind på. Alt var mere eller mindre placeret i det komplekse eller kaotiske område. At have alle disse overskrifter foran mig skabte den nysgerrighed og de refleksioner som var nødvendige for, at jeg turde begynde at arbejde med disse.

De første trædesten i processen blev lagt igennem nogle personlige tillidsskabende foranstaltninger. Blandt andet fik motion og meditation en fast plads i mit liv. Det var forholdsvis simple ting, der kunne placeres i det simple / indlysende domæne. Samtidig med at det ville bekræfte overfor mig selv, at jeg kunne have tillid til mine beslutninger. Dette var i samspil med en meget struktureret hverdag en af de væsentligste katalysatorer for, at jeg kunne bevæge mig til fortællingerne.

Som jeg har beskrevet i andre indlæg så blev værktøjer som johari’s vindue og CMM modellen væsentlige i det arbejde. Først var jeg nød til at blive opmærksom på, i hvilke kontekster de forskellige fortællinger fandt sted. Dette var en lang og forholdsvis lærerig proces. Da jeg var igennem hele kontekst analysen af de væsentligste fortællinger så blev jeg nysgerrig på disse. Det var her jeg kunne begynde at arbejde med Johari’s vindue. Først kigge jeg på min egen virkelighed. Hvad kendte jeg til og hvad skjulte jeg for omverdenen. Det jeg skjulte for omverdenen blev indledningen til denne blog fordi det var væsentlig for mig, at folk forstod noget omkring mine kontekster inden jeg ”konfronterede” dem med min nysgerrighed på deres fortællinger om mig. Både de åbenlyse fortællinger, men i endnu højere grad de fortællinger som ikke blev fortalt mig.

Samtidig med at jeg arbejdede med fortællingerne så søgte jeg også løbende at arbejde med nogle af de komplekse aspekter af mit liv. Eksempelvis hvordan jeg kunne være social uden at drikke alkohol. Dette testede jeg bl.a. med en Roskilde Festival og ved kontinuerligt at besøge de værtshuse, hvor jeg tidligere drak tæt.

Jeg er efterhånden ret fortrolig med Cynefin og mikro narrativer som værktøjer i min dagligdag. Derfor bliver jeg ikke så ramt længere af uforudsete hændelser. Da jeg rendte ind i en hjernerystelse i det tidlige forår blev denne tilstand hurtigt arbejdet fra en kaotisk/kompleks situation ned til at være kompliceret. Det samme gjorde sig gældende da der efterfølgende var brand i den ejendom jeg boede i. Mit personlige fundament er nu så stærkt, at jeg kan navigerer i en hverdag og bevæge mig fremad selvom tingene bliver kaotiske.

I processen med fortællingerne har jeg bevist bevæget mig på grænsen af hvad mit netværk og mine relationer har kunne holde til.  I flere tilfælde har det kostet mig personlige relationer fordi jeg har måtte anvende forsøg for at få fortællingerne frem. Eksempelvis pressede jeg min ekskæreste hårdt for hendes kontekster, forståelse af rammerne og formålet med dialogen, da hun kontakte mig igen efter et års stilhed. Dette kostede mig nok nogle svar, men bekræftede også andre.

Jeg har på intet tidspunkt gjort forsøg i min dialog med andre for at skade relationen. Relationerne har som sådan heller ikke taget skade af dialogen, men mere skabt en forståelse af at konteksterne er forskellige og muligheden for at skabe en konstruktiv dialog dermed har været fraværende. I disse tilfælde har jeg stiltiende valgt folk fra.

Opsummering på personlig kompleksitet

Kompleksiteten vil altid være tilstede i dit liv. Din egen personlige kompleksitet kan ikke projiceres over på en anden person. Hvad der er sund fornuft i en persons liv kan være kaotisk i et andets.

Lær at omfavne de forskellige domæner og frygt ikke det komplekse/kaotiske, men lær at naviger i dette. Med tiden bevæger alle elementer af vores livs sig igennem en eller flere faser af modellen.

Rent læringsmæssigt så er det min oplevelse, at de personlige forandringsprocesser er nemmere, hurtigere og mere overskuelige, når man tør omfavne kompleksiteten og kaos. For det er her du selv bliver værktøjet og ikke alt muligt andet. Du kan ikke sætte dig ned og analysere dig frem til løsninger, men er nød til at prøve dig frem og handle. I organisationer taler vi om, at det er her innovation har de bedste vilkår, såfremt vi er nysgerrige på de narrativer og mikro narrativer der ligger bag øjeblikket/momentet. Derfor anvendes ”The Cynefin Framework” også af bl.a. SWAT teams og Navy Seals.

Læs mere her.