onsdag den 2. oktober 2013

Joharis vindue.

Indlægget er redigeret og flyttet til egen hjemmeside: www.d-leth.dk.

Jeg har arbejdet mere eller mindre målrettet med Joharis Vindue siden slutningen af maj måned.

Jeg har ikke gjort det bevidst eller i forhold til specielle relationer. Men jeg har søgt at udvide det åbne vindue for at give plads til udvikling for mig selv.

Dette har primært kunne lade sig gøre, ved at jeg har været åben overfor andre i forhold til det de/i ikke ved om mig.

Jeg har også forsøgt mig med at blive klogere på det blinde vindue. Altså hvilken viden har andre om min person som jeg kan anvende for at øge mit åbne vindue. Desværre har de mennesker tættest på mig ikke ønsket at deltage i den proces. Måske det kommer med tiden. Det er primært der mit uforløste potentiale ligger lige nu ift. den personlige udvikling.



Nedenstående er en sammenfatning fra forskellige kilder omkring Joharis Vindue.


Joharis vindue er et samtaleværktøj, som kan hjælpe os til at se vigtige sider og muligheder i relationen/samtalen.


Det åbne vindue

Det som er den fælles forståelse i relationen/samtalen. Det som er let at tale om og som er naturligt i relationen.

Det skjulte vindue

Det som jeg ikke deler med andre. Tanker, følelser, meninger og bearbejdede erfaringer. Jeg bruger energien på at holde det for mig selv, og det begrænser åbenheden i relationen.

Det blinde vindue

Det, som andre ser i mit liv, men som jeg ikke selv er klar over og bevidst om. Når andre tager disse spørgsmål op, hvordan reagere jeg så? Bliver jeg defensiv - eller er jeg åben for hjælp til at komme videre på dette område.

Det ukendte vindue

Det som ikke uden videre er tilgængeligt for mig selv eller andre.


Hvordan arbejder man så med ovenstående viden?

Man skal søge at udvide det åbne vindue samtidig med at det skjulte og blinde vindue reduceres. Det betyder at vi vokser og modnes som mennesker. Selvindsigt og selverkendelse er ofte en vigtig vej til modning og til at kunne tage nye og vigtige skridt i livet.

  • arbejd på at det åbne vindue åbnes mere og mere i dine relationer
  • brug modellen til samtale med dine relationer og tal om, hvad I sammen kan gøre for at det åbne vindue kan blive større i jeres relation.
  • målet er at det åbne vindue bliver mere og mere åbent.
-----

Inspiration og værktøjer

Joharis Vindue
http://dennisleth.blogspot.dk/2013/10/joharis-vindue.html

Coordinated Management of Meaning

http://dennisleth.blogspot.dk/2013/10/coordinated-management-of-meaning-cmm.html


Livshjulet
http://dennisleth.blogspot.dk/2013/09/livshjulet.html

Appreciative Inquiry
http://dennisleth.blogspot.dk/2013/09/appreciative-inquiry-ai.html

Anerkendende principper - læsning af følelser
http://dennisleth.blogspot.dk/2013/09/anerkendende-principper-lsning-af.html

Udvikling i et systemteoretisk perspektiv
http://dennisleth.blogspot.dk/2013/09/udvikling-i-et-systemisk-teoretisk.html

Socialkonstruktivistisk inspiration til refleksion
http://dennisleth.blogspot.dk/2013/09/socialkonstruktionistisk-inspiration.html

Tillid og troværdighed
http://dennisleth.blogspot.dk/2014/01/tillid-og-trovrdighed.html