onsdag den 13. august 2014

Tillid til en selv - Tillid part III

Jeg har tidligere lovet, at jeg ville skrive et indlæg omkring hvorledes jeg fik genvandt tilliden til mig selv.

Dette indlæg har jeg udskudt igen og igen. Fordi det egentlig var lidt mere personligt end jeg havde regnet med. Jeg har meget godt tidligere beskrevet hvorledes mine handlinger var, når jeg ikke havde tillid til mig selv og hvor ondt/ødelæggende det var for mig og mine omgivelser. En ting som måske ikke skinner helt igennem i tidligere indlæg er at mistilliden til mig selv kommer mange steder fra:

  • Den kommer fra ekstern mistillid.
  • Den kommer fra manglende selvværd.
  • Den kommer fra manglende selvtillid.
  • Den kommer fra et sind formørket af depression.
De 3 første elementer giver mere eller mindre sig selv. Dem har jeg beskrevet ret godt i tidligere indlæg og i beretningen omkring mit liv. Der er sikkert også visse årsags-/virkningsforklaringer herpå. Hvad jeg ikke har berørt ret meget er så, at jeg faktisk har været ramt af depression og hård depression de sidste 10-15 år. En depression som også beskrives i enkelte afsnit af fortællingen omkring mit liv. En depression som 2 gange har bragt mig så langt ud til kanten, at jeg overvejede og planlagde at tage mit eget liv. Vel og mærket vidende at der var folk der holdte af mig og som ville blive såret og efterladt. Formodentlig til den samme kamp som jeg kæmpede. For hvorfor kunne jeg ikke hjælpe min far, min kæreste, min søn, etc.?

I forbindelse med min kamp mod depressionen så har jeg over 2 omgange været medicineret imod dette. Det er i forbindelse med begge medicineringsperioder trangen til udvejen er dukket op. Medicinen har virket fint ift. at tage toppen af isbjerget, men når denne så har været i kroppen et stykke tid så har nedturen bare været det større og bragt mig tættere på kanten. Derfor besluttede jeg også i juni måned 2013 at medicinen IKKE måtte fylde i mit liv. Hverken den medicin lægen ordinerede eller den medicin jeg selvmedicinerede mig med (alkoholen). Det var her hele spørgsmålet omkring tillid til mig selv dukkede op.

For hvis jeg skulle "klare" mig uden medicin så måtte jeg genfinde tilliden til mig selv. Jeg måtte genfinde balancen i livet. Et nyt ståsted. For mit vedkommende førte denne erkendelse og de medfølgende reflektioner hurtigt til, at jeg ikke bare måtte genfinde tilliden, men også måtte have struktur og disciplin ind i mit liv. Min laissez faire tilgang til mig selv og hverdagen kunne ikke fortsætte. Så i Juni måned gik jeg i tankeboks på hvorledes jeg kunne strukturere og disciplinere mig selv.

Fortsættes...